Dyd, Sædelighed, Pligt, ei Sandhed negter,
Er Livsbetingelsen for alle Slægter;
Men just fordi nødvendige de vare, —
Blev deres Lærdom let os at forklare.
I Skolen alt letfatteligt for Alle,
I Poesien blier det Melkevalle,
Hvis du Moralens A B C vil stave
For voxne Børn, at holde dem i Ave.
Moralens Bud — om det er ikke Talen;
Men Dramets Aand er altid dog Moralen
I Handlinger. I Poesiens Rige
Bevæger stedse sig det Sædelige;
Forstyrret og bekæmpet af det Slette.
Intriguen selv bestaaer i denne Trætte;
Forviklinger snoer Listen, og dem binder
I Knuder, som du løst af Skialden finder.
Han lærer Mennesket sig selv at kiende,
Ved ham det Indre sindrigt ud at vende.
Ei uden Godt og Slet kan Kunsten bygge;
Det blev et Billed uden Lys og Skygge.