Hvis Digtninger skal Hierterne behage,
Maa deres Indhold ikke sig gientage.
Opfindelsen dog bliver tidligt, silde
Den egenlige, sande Digterkilde.
Ei nærme vi os Elskovs Myrtehække,
For os at lade der af Giøgen giekke;
Men Giøg er, i hvor ridderligt han pranger,
Med „Bryst og Lyst” den tydske Minnesanger.
Og selv i Ossian, hvor Bølgen dækkes
Af Maanens Glands, vi stærkt af Giøgen giekkes.
I Natten skrækker Aanden, som en Flamme;
Men det er altid dog Eet og det Samme.
Og Klopstock — han er adel, høi tillige,
Det Skam var Andet om slig Skiald at sige;
Men — er det tilladt at gientage Spøgen?
Selv i Messias ofte kukker Giøgen.
Slaa, hvor du vil, kun op i disse Skrifter:
Om Guddom, Kiærlighed og om Bedrifter;
Læs, hvor du vil, paa første, sidste Blade —
Og Sammenhængen vil det neppe skade.