Naar man om Smukt og Stygt i Kunsten taler,
Hvad enten du nu digter eller maler,
Da er det samme Valg dig ikke givet,
Som det, du daglig øve kan i Livet.
Thi meget Smukt er i det blot Reelle,
Hvorom du lidet Nyt kun kan fortælle,
Og det forsmaaer din Kunst; men paa det Stygge
Maaskee din Tanke noget Skiønt kan bygge.
Naar du i Macbeth gustne Hexe finder,
Tre skiæggede, tandløse, grimme Qvinder,
Da er det skiønt. Sig deres Grimhed taber
I Billedet af grimme Lidenskaber.
Og det er disse, Digteren vil male;
Et Sandsebilled magter ei hans Tale.
Her selve Rædslen maa hans Stræben lønne,
Og i det Hæslige du seer det Skiønne.