Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Cantate

ved

Universitetsfesten den 26de Juni 1841 i Anledning af Kronprindsens Formæling.

Før Talen.

Chor.
Muser! I hellige Møer, som høit fra Tinden af Bierget
Skue mod Dalene ned, smile til Glædernes Fest!
Sangernes Harper kalde jer hid, vor Fryd at forkynde.
Høitidsdagen er skiøn, Frederik bringer sin Brud.
Fredrik Skioldungs yndige Brud er draget fra Saxland;
Aphrodite! du har hende med Gratier fulgt.
Muser og Gratier, Søstre! forener eder i Sangchor,
Hilser en kongelig Viv kiærligt paa Danias Strand.

Apollo.
        Selv jeg følger hid, Caroline! med dig.
        Frygt ei Nord, det venlige Danmark frygt ei!
        Kun Uvidenhed i min Fabel-Oldtid
        Skildrede Thule.

        Her du seer saa yndigt Naturen blomstre,
        Som ved Elben. Deilig i Østresaltet
        Grønnes Danmarks Øer, og Siølumds Kyster
        Ligne mit Hellas.

        Seer du hist paa Stranden, hvor Skaren skimler?
        Fremst i Folkets Række gaaer Danmarks Freia,
        Bragi med. Den nordiske Skiald ved Harpen
        Byder dig Velkomst.

Bragi, og siden Flere.
                Fyrstinde! Freia hilser dig
                        Med Danmarks Folk.
                Hun sendte fremst i Flokken mig
                        Som Glædens Tolk.
                Du tidt har hendes Stierne seet;
                        Den skiønne Rok,
                Naar Roser kom, naar det har sneet,
                        Stod klar i Flok,
                I Sommer, Vinter lige blid,
                        Reen fra det Blaa.
                Gid Carolines Levetid
                        Den ligne maa!
                Din Fredrik kiærlig, diærv og god
                        Dig hilser her.
                Æt af det gamle Kongeblod,
                        Han er os kiær.
                Giør Danerfyrsten lykkelig!
                        Da jubler Dan,
                Og med din Fredrik glæder sig
                        Det hele Land.

Chor.
                O, venlige Dag, som yndigt os skienker
                Saa sieldent et Syn!
                I Skibstouget vikle sig Rosernes Lænker,
                Kun Glædernes Blink er Voldenes Lyn.
                Thor rynker ei Bryn;
                Kartovernes Torden
                Fortolker kun Norden:
                At Frederiks Brud er i Fiorden.

Efter Talen.

Terzet.
Den ædle tydske Mø
Let Søstersproget lærte, som lyder paa vor Ø;
Hun Dansken alt forstaaer,
Og derfor alt for hende det danske Hierte slaaer.

Thi kiært som Dannebrog,
Og kiært som Fædrelandet er os det gamle Sprog.
Og huldt Fyrstindens Ord
I dette Sprog skal lyde, til Glæde for vort Nord.

Hun Armod vil forstaae,
Naar med en Bøn fra Læben den vover frem at gaae;
Og Sangens, Lærdoms Bog
Skal ei for hende lukkes i dette kiære Sprog.

Og dette Sprog engang
Skal hædre hendes Minde med kraftig Skialdesang.
Nu fletter det sin Krands
Til Hilsen og til Velkomst for Yndigheders Glands.

Fredrik! Farens Time svandt.
Skyen dækker ei din Morgen.
Sundheds Sol igien oprandt,
Og for Glæden viger Sorgen.

Qvartet.
        Hist i Odins gamle By
        Lytter du til Videnskabens Sønner;
        Her, hvor Kunsten fandt et Ly,
        Sieldent Anlæg du belønner.
        Du har Videnskab og Kunsten kiær;
        Dette Sindelag vi hædre.
        Skioldungsstammens gamle Sværd
        Arved du fra dine Fædre.
        Mønstret for en Drot i Dan
        Staaer dig nær, hvem Alle signe.
        Vord som han, da elskes du som han;
        Fredrik! du din Fader ligne.

Afslutningschor.
        Fra Arilds Tid de danske Musasønner
        Betalte gierne Hiertets Gield;
        Derfor til Himlen lyde vore Bønner
        Om Skioldungsstammens Fremtidsheld.
        Som Ygdrasil den blomstre midt i Dalen,
        Med Mimers Kilde ved sin Fod;
        I Træets Grene fløite Nattergalen,
        Og Landet suge Næring af dets Rod!
        Ei Stormen i dets Blade hvine!
        Usunde Taage! hold dig langt derfra.
        Som Christian og Amalia,
        Gud signe Frederik og Caroline!