Den vandrende Ridder
eller
eller
Don Quixote den Yngre.
Don Quixote den Yngre.
Et Fragment.
Et Fragment.
Første Sang.
Syng ved Harpen, o Skiald! en Sang om Ynglingen Philip,
Som, af en sværmerisk Ild forført, af ungdommelig Blindhed,
Søgte sin Lyst kun i Oldtids selsomt dæmrende Skygger,
Oversaae, hvad Skiønt der blomstred frodigt i hans Tid,
Med eensidig Foragt, fordi utallige Torne
Skiulte den svulmende Knop af den halvt kun udsprungne Rose;
Indtil Kiærlighed huldt oplod hans Øine; til Pigen
Smelted hans Bryst, og forbandt de vildt henstræbende Længsler
Til et virkeligt Held, som forsoned Oldtid med Nutid.
Dette være din Sommersang, min smilende Musa!
Under en Steen-Eegs dæmrende Løv, mens Duggen besprængte
Smaae rødkronede Blomster og saftige Væxter og Urter,
Ungkarlkraftig han stod, med spirende Duun om sin Hage.
Haaret flagrende, Trøien var kort, gigantiske Støvler,
Men Kasketten blegviolet med sølverne Snorer,
Hentet fra Jenas Torv. Den lette Skramme paa Kinden
Vandt han sig ridderlig der i en Tvekamp. Bogen i Haanden,
Nibelungernes Digt, hans Bibel, trykte nu Armen
Fast til ungdommeligt svulmende Bryst; og ventende Svogren,
Hvilken i nærmeste Kro drak Viin og Hestene Vand gav,
Sang han i blomstrende Skov sin Ungdoms fyrige Længsel:
„Evigskiønne Natur! hil dig! Du blusser bestandig
Kraftig ung, om endog affalmet Menneskelivet
Sortner som en forsvindende Glød til Kul i sin Aske.
Skiønnere Green vist strakte sig ei med kølige Bladkrands
Kring Kong Didrik af Berns guldkronede Tinding; Cypressen
Stod ei en rankere grøn Pyramide ved Rolands Gravsted
Hisset i Roncival, end Granen her over Kløften.
O, hvi est du, skiønne Natur! kun vorden et Landskab
Uden Qvinder og Mænd? Din Tomhed trykker mit Hierte.
Leved vi dog i den herlige Tid, da paa sneehvide Ganger
Damen rank giennem Skoven red; en gyngende Strudsfiær
I den forvovne Hat, en Falk paa fyldige Skulder!
Hørte jeg dog, som da, til Hiortens Stønnen et Jagthorn,
Treen i den hvælvede Sal, og tømte med Riddren et Bæger,
Mens Capellanen af guult Pergament med røde Fracturer
Høit Stamfadrenes lyse Bedrift oplæste, hvad heller
Eventyr af en skiøn Phantasie om Kæmper og Dverge!
Her maa jeg ulyksalige Svend nu væmmes til Døden
Over det fade Familieliv, maa døie dets Fagter.
Nei, til dig, ærværdige Røst! nu stander min Hu kun,
Hen til den mosdækte Steen med Vedbendranker i Riften.”
Saa var i Skoven hans Ord; han taug, og hurtig besteg han
Postkareten, som kiører til Frankfurt, kastede mut sig
Hen i den bageste Krog. Du hilste ham, ærlige Kiøbmand!
Ogsaa du, velmæskede Studepranger! og du, smal-
Livede Kammerjomfru! Han mærked det ikke, men lukked
Øinene til, og sov, og drømte sig baaret i Taarnet
Paa Elephantens Ryg i Middelaldren; og Svogren
Blev en Morian, men Pidsken en Fork, som stak Elephanten.
Følge ham Skridt for Skridt, det vilde vorde for langsomt;
Lidet Stof kun giver til Digt den polemiske Veemod.
Havde, som Don Qvixote, for Borg han Kroerne taget,
Maritorne for Mø, og Verten selv for en Ridder,
Meget finge vi da fortalt; men Philip begræd kun
Tiden og Rum og Historiens Gang, og ærgred sig jævnligt
Over det Trivielle, som mødte paa støvede Landvei.
Nær den hellige Rhin nu kiører han atter; en Indgang
Perlefarvet med sorte Stakit indbyder ham giestfri
Til en Skov. Alt springer han af. Han taber Kasketten
I sin Iver, betaler, hvad end han skylder, til Kudsken,
Nikker paa Hovdet, og gaaer, og forsvinder i Bøgenes Skygge.
Men ved den perlefarvede Port sig hæved en Lystgaard,
Stor, nybygget, med sortblaae Tegl og mægtige Ruder.
Huset vendte mod Nord, en blomstrende Park op grændsed
Til dets Havestu-Dør, som aaben stod; men i Døren
Sad paa Banken en Mand med forstandigt Ansigt, og læste
For sin Hustru og to som Roser blomstrende Piger.
Disse lyttede taust til hans Ord med elskelig Andagt,
Hæved iblandt fra Rammen de hvælvede Pander, med Øine
Blaae som Forgietmigei, og smiilte venlig til Manden;
Men med Liliehænder opstrøge de stundom og fæsted
Bruuntnedhængende Lok, som ved Bøiningen gled over Synet.
Disse gik Philip alvorlig forbi, og hilste dem ikke.
Selv de legende Børn, som i Porten sad og fornøied
Sig med Blomster og Straae, en liden Amor og Bacchus,
Ændsed han ei; de hørte jo med til smaalige Nutid.
Oldtid vinked hans Hu; han stræved over den Lilles
Guldgule Tinding i Porten, og drog, hvor Skoven var dybest.
Her først satte han sig paa en Stub, hvor utallige Myrer
Bygged i trøskede Bark, og krøb ham i Haaret og Støvlen,
Mens med pathetisk Ild han sig selv holdt følgende Tale:
„Vel, at Stormens ærværdige Dron i Bøgenes Vinger
Hindrer mig nu i at høre de sentimentale Tirader!
Vel, at den buskede Birk, at den tætbladrynkede Ypern
Skiuler mig hiin elegante Person med sin Prægtige Cirkel,
Værdige Titelvignet til en Nytaarsgave for Damer!”
Saa han taled, og løfted fortrydelig Øiet, men slog det
Strax til Jorden igien, af en hellig Gysen betagen;
Thi — saa tyktes det — mørk, som en rynket Kiærling med Korsklæd
For, med en Krykkestav i sin Haand, med en Kat ved sin Side,
Stod guulgusten, med rystende Knæe, den hellige Oldtid
Selv personlig for ham, en tandløs, hostende Qvinde.
„Høiærværdige Moder!” udbrød han, „kommer du saadan,
For med snilde Contrast at stille det lurvede Flitter
Hist i sit sandeste Lys? O, hiertelig da mig velkommen!
Allegorisk betyder din Pandes hyppige Rynker
Mørket, som skiuler den hellige Kraft. Med tarveligt Korsklæd
Trodser du Tidens Forfængelighed. Din krogede Krykke
Viser, hvor lidet du har at forlade dig paa, for at vandre
Fra din revnede Grav, et Nutid varslende Billed.
Katten er Freias Tegn, saa gustned Germaniens Freia.”
Men den gamle Qvinde ved Krykken hosted, og svared:
„Alderen lærer vel Folk tilsidst gaae sagte. Da jeg var
Ung, da løb jeg saa hurtig, som du. Men høviske Svende
Spotter ei gamle Folk; thi Svaghed er Hvermands Herre.”
Da nu Philip erfoer, at den gamle Qvinde ved Krykken
Ei var en mythologisk Person, da tænkte han: „Er hun
Ikke maaskee da en Hex, der boer bag Busken i Skoven?
Ofte jeg læste tilforn om slige krogede Qvinder,
Hvordan de tidt bedrog den heel troskyldige Ungdom.
Eller er hun maaskee en Røverkone, som lokker
Mig i den blodige Morderhal, hvor med blinkende Knive
Røverne sidde til Bords, og vente, Klokken skal ringe,
Klokken, hvis usynlige Stræng paa Veien sig strækker,
For at forkynde dem Vognenes Løb og Vandrerens Fodtrin?”
Men den gamle Qvinde ved Krykken smiled, og svared:
„Lyster dig et Glas Vand, saa kom! der springer en Kilde
Hisset, hvor Grædepilen mod Bakken bøier sit Hoved,
For at vaske sit søgrønne Haar i de flydende Bølger.
Klippen er brat, bevoxet med Mos og trevlede Vedbend;
Men af Aabningen springer en selvklar Straale med Susen
I en rummelig Muslingeskal. Delphinen af Marmor
Holder den paa sin Ryg, og ned fra Muslingens Bugter
Flyder det perlende Vand i utallige Straaler paa Mosset
Dybt i Bækken, hvis hvideste Sand dig viser i Bølgen
Svømmende Hundesteiler, der smutte bort mellem Sivet.”
Men med Knortekieppen i Haand gav Philip til Giensvar:
„Har man nu Alt i Beslag da taget? Er Alt i Forpagtning?
Selv det uskyldige Vand tør meer ei springe med giestfri
Straale fra Mosset i Vandrerens Hat, naar ei han i Lommen
Griber, for strax at betale Naturens villigste Gave?
O, saa viis mig da flux afsted til de hellige Rester
Af en forsvunden Tid, da Mennesket ei var en Høker!
Hist paa Bierget i Morgenens Guld jeg skuer en Ringmuur;
Siig til Borgruinernes Hal den korteste Vei mig!
Der jeg Timerne tilbringe vil blandt hellige Skygger.”
Men den gamle Qvinde med Krykken smiled, og svared:
„Ikke skulde du just, min Søn! saa meget berømme
Oldtids-Giestfriheden! Da røved, plyndred og brændte
Man i Krigen ei blot, men selv naar Freden var mildest.
Brug din Forstand, da skuffes du ei. Men vanskeligt var det,
Voldsmands-Magten flink at imodstaae. Snildeste Hoved
Trodser ei Køllernes Vægt. Ei altid ædlere Hierte
Boer i det bredeste Bryst. Stærk Arm er sielden retfærdig.
Hisset, hvor Broen gaaer over Bækken, fordum et Toldhuus
Herved sin Ringmuur. Tolv Rovbrødre bygged derinde.
Ingen Pilegrim nærmed sig did, der ikke til Afgift
Yde maatte sin høire Haand, og Benet det venstre.
Gengang drog der en Kæmpe forbi, den nordiske Vigda;
Hildebrand, Kong Didrik af Berns Tugtmester, ham fulgte.
Da nu Røverne Helten saae, da raabte den første,
Grammaleifuri „„Hist rider en Svend, han eier et skiønt Skiold,
Hvilket tiener mig bedst; det skal han yde til Afgift.
Skifter saa I mellem eder hans Vaaben, som I kan enes!””
„„Herligt glimter hans Sværd,”” gienmæled Broderen Studfas;
„„Være det mit!”” Men Trælla skreg: „„Mig lyster hans Harnisk.””
Sigstav kaared hans Hielm. Den Femte sagde: „„Saa være
Min hans Hest!”” Den Siette: „„Saa vil jeg nøies med Kiortlen.””
„„Hvad har jeg da tilbage,”” den Syvende spurgte, „„hvis ikke
Støvlernes haarde Staal?”” Den Ottende raabte med Latter:
„„Jeg afhugger hans Haand.”” Den Niende nøites med Foden.
See, da stredes de Tre tilsidst om Kæmperens Hoved.
Havde nu Helten ei med Kiækhed veiet dem alle,
Brændt Castellet, og Røvernes Been adsplittet i Floden,
Megen Vaade vist end var skeet i det skulende Rovslot.”
Da nu Philip fornam, at den gamle Qvinde med Krykken
Velerfaren og kyndig var i poetiske Frasagn,
Fatted han Agt for hendes Person. Imens hun fortalte,
Vare de komne til Bækkens Rand. Hun langed en Øse,
Bruunlige Cocusskal, som fast var lænket til Klippen,
Gød deraf i det riflede Glas, og fyldte til Bredden,
Rakte ham kølige Skaal, og bad ham venligt at drikke.
Men under Bøgens Hang af Krat sig hæved en Hytte,
Hyggeligt sammenflettet af Mos og knudrede Grene.
Hytten gik i en Spids, med Straa takt; krydsende Klemmer
Holdt dens Aas, at Regn ei trængte sig did, eller Blæsten.
Men i den forreste Væg var en Lem, hvis aabnede Fiirkant
Viste den indre Deel. En Seng af Straa med et Bolster
Stod i Krogen; et Bord af Fyr, men skuret med Aske
Sneehvidt, var i den anden Kant; paa Bordet en Krukke,
Halvglasseret, med Seilgarnstag, thi Hanken var brusten.
Men paa Væggen hang der af Blik en tarvelig Lampe.
I den bageste Krog var et Bræt med følgende Bøger:
Først Den Bedendes Kiæde, dernæst en Billede-Bibel;
Herlige Træsnit saae man deri om Kain og Abel,
Om Kong David ved Harpen, om Jesabel, som nedstyrted
Høit fra Vindvet i Hundenes Flok, og ynkelig omkom.
Spættet med lysrøde Stænk paa Snittet og heftet med Hager.
Bindet havde den mistet forlængst, thi Nicolai Klemke,
Konens Søn, som mangen en Søndag giested sin Moder,
Disse Bøger med inderlig Fryd ung Philip betragted,
Vendte til Kildekonen sig mildt, og raabte: „Min Moder!
Hil jer! I er en viis, en from, en tarvelig Qvinde.
Eders Bibliothek er lidet, men det er udsøgt,
Classiske Værker jeg finder i geistlig og verdslige Sager.
Hvis I tillader det, her jeg bliver hos jer til i Morgen,
Læser i eders Voluminer lidt i Aften paa Sengen;
Men med Vaarsol-Straalen i Gry forladende Leiet, —
Hist jeg besøge Ruinerne vil paa svalende Fieldkant.”
Men den gamle Qvinde med Krykken smiled, og svared:
„Liden Magelighed forvist kun yder min Hytte;
Vil du dvæle, saa vend tilbage til herlige Lystgaard,
Som du ved Skovenes Indgang saae; der finder du sikkert
Al Beqvemmelighed, dens Eier er venlig og giestfri.
Der er Bøger fuldt op i herligtbonede Skabe,
Tydsk og Engelsk, Velsk og Fransøsk, og hvad du forlanger.
Og saa finder du der to deilige Piger, som Roser
Ungdomsfriske; de vil vel bedre korte dig Tiden
Ved et rigeligt Bord, end jeg bedrøvede Qvinde
Ved Tranlampen og ved en Skive kummerligt Rugbrød.”
Men med Fortunatus i Haand gav Philip til Giensvar:
„Tænker du, Skoven jeg søgt og langtfraliggende Field har,
For at finde, hvad meest jeg skyer, den fordærvende Luxus?
Her jeg bliver i Nat — hvis ei hos dig, i en Eegtops
Kølige Krone blandt Fuglenes Flok — og tilbringer Natten.
Da nu Kildeqvinden fornam, det Philips Beslutning
Var urokkelig. „Vel!” hun skreg; „men hielpe mig maa du.
Bag min Hytte den Telt er lagt, hvor Nicolai Klemke
Sover, naar han besøger mig her. Thi Hytten, det seer du,
Rummer kun een Person; jeg selv er skrøbelig, gammel,
Hoster, som vel du har hørt, og taaler ei Natteluften.”
Men med ungdommelig Kraft fremtog nu Stangene Philip,
Stødte dem dybt i den mosede Grund, og skilte dem vel ad.
Derpaa spændte han let sin Telts hvidtblegede Vægge
Fra hinanden med strammende Snor, og bankede Pinden
Fast ved Hammerens Kraft i den kløverblomstrende Græstørv.
Men den flagrende Lap for Aabningen hæved han kløgtig,
Bandt den i Bøgenes Green, og Straa sig hented til Sengen.
Straaet var tørt og glindsende guult, det knaged elastisk;
Kildeqvinden besad deraf et klækkeligt Forraad,
Hæget vel i en jævnglat Stak, som Hæsse bag Hytten.
Men ved Hovedgierdet blev lagt som Bolster hans Vadsæk.
Saadan, med Fortunatus i Haand, han sig smilende strakte
Paa Straaleiet med Velbehag, mens Konen ham vælted
Huggeblokken til Gierdet, og laante ham villig sin Lampe,
Fyldte den vel med Tran, slog Ild, men pusted forgieves
Lang Tid, før hun fanged en Gnist i den fugtige Trøske.
Derpaa Svovelskikken hun tændte, nysende ved det,
Thi en qvælende Damp udbredte blaalige Flamme.
Men da Lampen var tændt, og sat paa Blokken hos Philip,
Ønskte hun ham god rolige Nat, og bad ham forsigtig,
Ei at slumre fra Lyset ind, men slukke det vel først.
Men i den eenlige Telt sig gotted Philip med Bøgen;
Alt fornøied ham saare deri, det plettede Træsnit
Forekom ham naivt, og Stilen var god for Øiet
Med sin Schwabacher-Tryk. Men som han bladed begierlig,
For at finde det Sted, hvor først Skovjomfruen mødte
Fortunat, og begaved ham huldt med den herlige Guldbørs,
Som ei tømtes; da rykked hans Haand med Iver i Blokken,
For at skaffe sig slankere Lys. Da vaklede Lampen,
Faldt fra Blokken, gik ud, og fyldte Bogen og Sengen
Fælt med Tran, og Telten med Stank. Da maatte fortvivlet
Philip kiede sig der i Mulm paa trykkende Straahalm.
Ei Indbildningen selv sin flygtige Glæde tillod ham,
Ei i Drømmen engang den Uheldige blev Fortunatus,
Thi han sov ei den langlige Nat. To gnistrende Funker
Stirred ved Teltens Dør, og hindred ham Øiet at lukke,
Som da Brutus saae ved Philippi sin truende Dæmon.
I Dagbrækningen først han blev vaer den knurrende Hankat,
Freias Lystattribut, som sad for ret at begloe ham.
Først da Eos i Øst med Rosenfingrene fremsteg,
Tog ham Morpheus huldt i sin Arm, og qvæged hans Hierte.
Anden Sang.
Men da den brændende Morgensol med sin vældige Straale
Glimted ned giennem dæmrende Bøg, og brændte paa Philips
Straahalm, medens i talrig Flok forhungrede Fluer
Killed med Sugerøret hans Ansigt, agtende lidet
Armens Slag, de fløi kun i Kreds og satte sig atter:
Sprang han utaalmodig fra Leiet, axled sin Vadsæk,
Greb sin Stav, sin Kasket, og forlod den trykkende Qvalme.
See, da viste den gamle Cathrine Philip til Afsked
Krogede Fieldsti, hvilken i steilopstigende Skraaning
Bragte ham lidt efter lidt fra Dalens Zinnobertage,
Hvor det kølige Krat ombusked sølverne Flodbugt,
Til Steenhvælvinger, revnede Field og haarde Granitblok,
Hvor med fordoblet Kraft Solstraalen spillende brød sig.
Men hvor en rødbruun Muur af længsthensmuldnede Teglsteen
Hæved sin grønsværkrandsede Væg med ulige Kanter,
Kastende dybt i Dalen sin graa, steenkølige Skygge,
Did han iled med hurtige Skridt, med Øinene fæstet
Paa den dristige Fiirkant hist i høieste Borgtaarn,
Hvor tilforn med Kløverblads-Hat, med Stivelsekrave
Ridderfrøknen rødmende sad; nu byggede Svalen
Ved den møre Gesims, og i Stedet for Jomfruens Øie
Smiilte det Himmelblaa med Azur fra dristige Fiirkant.
O, hvor qvæged det Philip, her i Skyggen at hvile!
Intet ønsked han meer, end at see den ærværdige Slotshal,
Tøved dog lidt for ei at forkøle sig, naar han fra Solen
Pludselig treen i den raa, salpeterfugtige Forgaard.
Men som en sørgende Mand ved Havet efter sit Skibbrud
Overveier sit svare Forliis: ham levned Neptunus
Kun det revnede Ror, hvorpaa han grundende hviler;
Øiet skuer med Veemod hen paa de fraadende Bølger,
Grumt de sluged hans Haab, hans Flid; nu spotter et Havblik —
Saa sad Ynglingen her paa den mosbevoxede Borgsteen,
Mens Vaarluften med venlige Pust omvisted hans Lokker,
Huldt afbedende Vinterens Harm, som styrtede Muren.
„Her er Stilhed og Ro for min Siæl bag kølige Porphyr,”
Raabte Philip med Ild; „og det Høie maa søge det Høie:
Bygger ei Ørnen helst paa Fieldsteen-Kanten sin Rede,
Medens Ræven i guulskiørt Sand med Skiælven og Bæven
Graver en feig Labyrinth for sin Flugt med dobbelte Døre?
Livet er slunken fra Klippe til Dal, og synker fra Dalen
Snart i Sumpen; et værdigt Capel for ængstlige Straadød.”
Men som nu Philip med Velbehag i smaae Monologer
Yttred sin ædlere Sands, afbrudt ved Fuglen og Blæsten,
See, da tyktes det ham, som hørte han hist bag Ruinen
Psalmetoner, en Menigheds Røst. Og som en forundret
Drømmer, der vist ei veed, om den Lyd, der kildrer hans Øre,
Virkelig er, eller kun Indbildnings luftige Foster,
Iled han did bag den revnede Muur. Da hæved en Kirke
Venligt med gothiske Pryd sin Væg bag selve Ruinen,
Aabnede vidt sin dobbelte Dør for Philip, og viste
Kulsort Ibenholt-Korset paa Altret; brændende Voxlys
Straalte med dæmpet Skin giennem Kirken, lysende lidt kun
Tavlens Billedeværk, der i lang Tid savnede Guldet.
Hvo det nærmere saae, fornøied sig ved at betragte
Bibelske Stykker, et heelt Testament, udskaaret i Egen
Med utrættelig Flid. Man beundred Salomons Domstol;
Degnen viste det stolt til mangen Fremmed, og bad ham
Føle paa Knæet, hvor rigtigt det var med Sener og Muskler;
Samt det blegnede Noer, som laae paa Jorden, forsølvet,
For at skille det vel fra det levende gyldne, hvis Hoved
Nedhang, mens ved den buttede Fod Skarpretteren holdt det.
Kirken selv var liden og fast, med hvælvede Buer,
Stolestaderne mørkeblaae malt med høirøde Lister,
Men paa Væggen et Contrafei af den lidende Jesus,
Tornekronet, med dryppende Blod, og med udtæret Legem.
Aarenes venlige Støv havde dækt det, flittige Spindvæv
End arbeided paa tættere Slør; thi en sygelig Gysen
Hæver ei Hiertet til Gud, men nedslaaer kuende Siælen.
Hisset et Orgelværk med nys forsølvede Piber,
Fyrstens forgyldte Navn i Zinnoberskiold med en Krone,
Samt en Stierne, som klang og bevæged sig, naar der var Høitid,
Mildt forskiønned den vestlige Kant. Den vældige Samklang
Aved de skingrende Stemmer, som skreg; og Tonernes Almagt
Dybt i hvert bedende Bryst god Andagts hellige Flamme.
Just som Philip i Kirken treen, da hæved en Olding
Sneehvide Tinding, og steg paa Prædikestolen; hans Hænder
Folded han fromt, og løfted sit Blik mod Helligaands Duen
Under den ziirlige Stols nedhængende Himmel. Da blev der
Taust overalt, og blidt med kraftig Mandigheds Stemme
Takked den værdige Gubbe sin Gud for al den Velgierning,
Som ved en rigelig Høst i Aar Omegnen beviist var.
„Ofte jo”, talte den værdige Mand, „fortvivlede Mismod
Hæved sin Røst i Vaar, naar han, som Skyerne spænder,
Lukked sit Forraadskammer et Blund; da strax I forsaged,
Frygted den tærende Tørke. Da nedfaldt frugtbare Byger
I overflødig Strøm. Nu, hed det, kommer en Syndflod,
Den fordærver vort Korn. Da sendte Herren sin Stormvind,
Tørred jert Land, at Kornet fik Kraft. Da klaged I atter:
Nu nedstyrte de bugnende Straae, hvo reiser igien dem?
Herren har reist eder dem, I Lidettroende! Kneiser
Gylden ei nu den frugtbare Stak! Arbeidsomme Høstkarl
Binder med Sved i den brændende Sol de vældige Neger.
Egnen er glad, og Fiolen til Dands nu Skaren forsamler,
Kroen gienlyder af Lyst, i Engen er jublende Vrimmel;
Skulde da Herrens Huus staae tomt? O, siunger og beder!
Takker alle nu Gud!” Da klang den blinkende Stierne
Hist i Orglet med sølverne Lyd; da toned de dybe
Piber, de hellige Fløiter. Gedachten og Principalen,
Selv den vilde Mixtur indblandte sin skingrende Stemme
Med Almuens forenede Røst; da takked de Herren.
Men med knerkende Støvler af Kirken atter udsneg sig
Philip, og satte sig udenfor paa den kølige Steenbænk,
Stirrende vredt i den vide Natur. „Ha!” raabte han heftig,
„Dybt er Mennesket slunken forvist, naar kun han til Kirken
Gaaer, for at takke for Mad, som en Avlskarl takker sin Husbond.”
Ud af den aabnede Kirkedør just iled en liden
Tyk, spidsnæset, fortrydelig Mand. Til Philips Tirader
Lytted han flygtigt, fornam, at misfornøiet med Præsten
Ynglingen var; og i Hast, glad ved paa Stedet at finde
Sympathie, han letted fin Hat, og skreg i Discanten:
„Ja, min Søn! med Rette du ærgrer dig. Ak, men hvad Hielper
Al vor Philanthropie, hvad gavner al vor Oplysning?
Tiden tilbagegaaer, som en Krebs; den Sætning er rigtig.
Kunde nu Basedow see af sin Grav, den forklarte Voltaire,
Milekul græd de forvist; og, min Tro! hvo fælder ei Taarer?
Har ei latterlig Overtro, som et skadeligt Ukrud,
Qvalt Oplysningens Blomst? Hvad skal de Fiælebod-Streger?
Aldrig, selv paa Theatret, jeg end var Elsker af Farcer,
Mindst i Kirken. Hvad skal den Klang, de Viser og Toner?
Hvad betyder den Præken, den dumme Sladdren til Hiertet?
Tal til Forstanden med Klem i logisk Orden! Inddeel dit
Tankesystem, som sig bør, i Paragrapher methodist!
Skulde du vaase da lidt — min Gud! det hændes den Bedste;
Siger Intet, min Ven! naar terminologisk du vaaser.
Selv har jeg skrevet et smukt Fragment om Helligedages
Tal, som stiæler den gyldne Tid; om Kirkernes Mængde,
Som betager os Rummet. Jeg foreslog, at man billigt
Hæve burde hver Festdag reent; kun een jeg forundte
Menigheden endnu: Almindelig Bededags Festen,
Hvorpaa siunges: „„Forbarm dig over os fattige Stympre!””
Thi paa klog Mands Viis jeg forudsaae: lidt efter lidt først
Vænnes til rigtig Diæt Patienten. Kirkerne, skreg jeg,
Bruger til Hospitaler, til Fødselsstiftelser, Tugthuus!
Ak, men kun lidet høres en klog Mands Tale. Vor Verden
Er en sandselig Klods, og Sandsen vil pirres. Behager
Dem en Prise Tobak?” Her afbrød Taleren hurtig,
Rakte sin Daase til Philip, og stak en svulmende Ladning
Selv med et oversandseligt Smiil i en sandselig Næse.
Men gravitetisk udtreen af Kirkedøren en Herre,
From hovmodig, med ukæmt Haar; med stirrende Blik han
Skued mod Himmelens Blaa, og svang sin knudrede Knortkiep.
Derpaa skreg i Affect med kunstighylende Tone
Manden; thi den naturlige Røst han haded som syndig:
„Babel! Babel! o, naar vil Herren knuse dit Hoved?
Hevnens og Vredens Gud; og han, som lærte paa Jorden,
Ei for at bringe den Fred (skiøndt tidt han taled om Freden),
Men for at tirre til Kiv og Splid, for at opegge Barnet
Mod sin Fader, og selv hver Søn mod den skiælvende Moder!
Øienskalke, forhærdede Flok, forblindede Taaber!
Men I har det tilfulde fortient. Hvi lytted I ikke
Til min ærværdige Røst? Gud veed, jeg skreg som en Thingstud.
Siden Moses og Jesus og Luther virked der Ingen
Kiækt for Troen, som jeg. Selv spotter jeg Martyrdøden;
Thi jeg veed dog, I hænge mig ei. Det har I ei Mod til.
Men saalænge jeg kan, jeg høit skal brøle: Forbandet,
Ned i den sorteste Pøl Enhver, som vover at tænke
Anderledes, end jeg! Men, ak! hvad hielper min Iver?
Kiæreste Venner! for Naadens Skyld dog seer mine Taarer!
Græde kunde jeg Blod, I Elskelige! for eder;
Thi kun bygt eders Huus I har paa Sandet. Det dratter!
Inden I vide deraf, I ligge paa Næsen i Dyndet.
Men jeg veed det; jeg veed: det er de falske Propheter,
Faareklædte, men dog indvortes rivende Ulve,
Som fordærve mit Folk med gudsforgaaen Oplysning;
Sær Philanthropen her, den smaa spidsnæsede Kieltring!”
Derpaa Kieppen han tog, og høitopløftet mod Himlen,
Sank den, liig et knusende Lyn, paa Tænkerens Næse.
Men Oplysningen leed ei Sligt; med kradsende Negler
Foer den Overtroen i Haar. De reves og sledes,
Hunden og Katten liig; de sparked i Siden, og banded,
Liig Matrosen og Landsoldaten; liig to Elementer:
Mørkeblaa Vand og den Skarlagens Ild, naar de stridigen blandes.
Men som Barnet, for hvem et Speil man holder, naar fælt det
Vrænger sit Ansigt i heftige Skraal: det skammer sig hurtig,
Aftørrer Taaren, og leer; saa Philip, underlig rystet
Ved at høre paa Sværmerens Ord, og som Slagsmaalets Vidne.
Og da den værdige Præst af Kirken treen med sin Datter,
Efterat Slaget var endt (selv Fanatisme og Frækhed
Taaler ei Viisdoms besindige Blik), da hilsed ærbødigt
Philip den sølverne Mand, og nedslog Øiet med Rødme,
Da uskyldig og blid ham betragted den hulde Clotilda,
Som med Psalmebogen i Haand, i tarveligt Hvergarn,
Med Kornblomsternes Krands paa sit Haar, hiemfulgte sin Fader.