Den første Valpurgis-Nat
(Efter Goethe.)
(Efter Goethe.)
En Druide.
See, Vaaren leer,
Ei Sneen meer
Den frosne Skov betynger.
Iis dækker ei
Den unge Mai,
Mildt Himlens Fugle synger.
Kun Bierget der
End sneetakt er;
Did op dog nu vi hige,
For efter hellige, gamle Skik
Alfader Tak at sige.
Af Røgen stige Flammens Blik!
Saa vil vort Hierte stige.
Druiderne.
Af Røgen stige Flammens Blik!
Begynd den hellige, gamle Skik,
Alfader Tak at sige!
Did op, did op vi stige!
Een af Folket.
Vil I Faren sikkert møde?
Vil I øommes grumt til Døde?
Alle Loven I jo kiender
Fra vor strenge Overvinder;
Lumske Net han rundt udspænder.
Vee de Hedninger, han finder!
Ak! paa Blokken hist, den røde,
Vore Børn og vore Qvinder
Grumt de døde.
Vist I Faren gaaer i Møde.
Chor af Qvinder.
Ak! paa Blokken hist, den røde,
Grumt den strenge Overvinder
Slagter eders Børn og Qvinder.
Os de døde.
Vist I Faren gaaer i Møde.
Druide.
Hvo nu bortflyer,
Og Offret skyer,
Sin Lænke først fortiener.
Blandt unge Løv
Her Vedden kløv,
At den paa Altret brænder!
Til mørke Nat
Skal Busk og Krat
Os hemmeligt indsløre,
Og Mænd udsætte vi paa Vagt,
For eder at bønhøre;
Men da lad os med Kraft og Magt
Vor høie Pligt udføre!
Chor af Vagter.
Fordeler eder, kiække Mænd!
Rundtom, adspredt i Skoven hen;
Lyt med opmærksomt Øre,
Mens de vor Pligt udføre.
En Vagt.
Pave-Christne let forsage;
Lad os listigt dem bedrage!
Med den Diævel, som de frygter,
Let vi deres Mod skal rokke.
Kom med Fakler og med Lygter,
Kom med Horn og Ranglestokke!
Hylende vi skal os smugle
Giennem trange Klippeblokke.
Ravn og Ugle!
Hyler med os, Mørkets Fugle!
Chor af Vagter.
Kom med Gafler og med Lygter,
Liig den Diævel, som de frygter;
Kom med Horn og Ranglestokke
Giennem trange Klippeblokke!
Ravn og Ugle!
Hyler med os, Mørkets Fugle!
Druide.
I Nattens Stund,
Alfader! kun
Vi dig i Løn kan prise.
Dog er ei Nat,
Det dages brat,
Hvor reen vor Siæl vi vise.
Vel ofte du,
Vor Gud! som nu
Med Fiendens Straf kan tøve.
I Røgen luttres Flammens Blik,
Her staae vor Tro sin Prøve!
Og røves os den gamle Skik,
Hvo vil dit Lys os røve?
En christen Vagt.
Hielper! hielper! Hvad beskiermer?
Hele Helveds Hær sig nærmer.
Voldsomt hid den Veien tager;
See, hvor de i Luen bæve,
Ulve-Mænd og Qvinde-Drager!
Som et Lyn forbi de svæve;
Rædsomt Larmen sig forøger.
Lad os flygte! Faren truer.
Hist paa Field den Onde spøger.
Rundt jeg skuer
Damp af Helveds røde Luer.
Chor af christne Vagter.
Helveds Hær hid Veien tager,
Ulve-Mænd og Qvinde-Drager.
Rædsomt Larmen sig forøger.
I sin Ild den Onde spøger.
Rundt vi skue
Damp af Helveds røde Lue.
Chor af Druiderne.
I Røgen luttres Flammens Blik,
Her staaer vor Tro sin Prøve;
Og røves os den gamle Skik,
Hvo vil dit Lys os røve?