Adam Vilhelm Hauchs Minde
Februar 1838.
Februar 1838.
Livet skummed ei med vilde Vover,
Intet Uveir Lykkens Straale brød.
Sørger, græder ikke! Gubben sover,
Og hans første Smerte var hans Død.
Ingen vild fortvivlet Kummerstaare
Flyde vil ved denne Jordefærd;
Ædel, talrig Slægt staaer ved hans Baare,
Mindes trofast ham — og er ham værd.
Ja, skiønt var hans Liv, det fortiener en Sang,
Den værdige Gubbe til Minde.
Som Yngling ham henrykte Vaabnenes Klang,
Da var han blandt Kæmper at finde.
Som Ridder han sad paa sin vælige Hest;
Men snart han, Natur! som din værdige Præst,
Blev kaaret til sieldnere Glæder:
Ei øved blot Haanden da Glavind og Skaft,
Med Aanden udgrunded han Kratternes Kraft,
Da dyrked han Viisdom til Haeder.
Og da du til dit Forsvar kaldte
Din Ynglingsskare, Fædreland!
Da greb han atter Sværdets Hialte,
Og rusted sig som Riddersmand.
Paa mandig Pande Kiækheds Stempel,
Og munter i sin Alvorsfærd,
Han var et hæderligt Exempel,
Hvordan man ener Bog med Sværd.
Frederik! du vil ham savne,
Naar du sidder paa dit Slot,
Paa din Vei til fierne Havne,
marks elskelige Drot!
Du for Venskab har et Hierte;
am yndte, Konge god!
Ak, det var hans største Smerte,
Fredrik! at han dig forlod.
Naar atter Baaren nu med Gaver
Besøger os, med Roser i sin Haand,
Vil Blomstersværmen, Hauch! i dine Haver
Tidt længes efter en beslægtet Aand.
Du med en sindrig Gartner meer ei træder
I Lunden, skienker ham ei Raad;
Nu sørge de forladte Steder,
De mindes dig, og mangen Daad.
Forgieves Fredriksberg udstrækker
Sin Fløi, som Arm, at favne dig igien.
Ved Fredensborg de høie Hækker
Er svale meer den gamle Ven.
Paa Fredriksborg de stærke Kinder gløde —
Som dine, men du seer dem ikke meer;
Veemodigt i sin Aftenrøde
Den gamle Borg i stille Bølge seer.
Men hist, hvor Kronborgs Taarne kneise
Mod Tordensky ved stærke Lyn,
Forgieves Bølgen vil sig reise —
Du kommer ei, du kiære Sy n!
Men selv for dem, der aldrig saae,
Vil dog dit elskte Billed staae:
Dit Hædersminde
Den arme Blinde
Tro giemmer i sit Hiertes Vraa.
Men vi, som daglig, Hauch! dig saae,
Og skue nu dit Liig paa Baare —
Med Veemodstaare
Vort Øie stirrer til dig i det Blaa.
Hvad toner nu til Gud i fromme Bønner,
Som om det vilde sig fra Sorg befrie?
Ha, Tonekunsten selv, dens rørte Sønner
I hiertegreben Harmonie!
Du elsked den, du var en Fader
For Kunstens Dyrker, agted Kunst;
Du haded Daarlighed, som Skiønhed hader
Liig den forfængelige Dunst.
Og Digterharpen greb dit Indre;
Med Melpomene græd du tidt,
Thalia saae dit Øie tindre,
Naar Vid og Lune spøgte frit.
Derfor dig alle Kunster Krandse binde;
Thi altid blomstrer deres Vaar.
Velsignet være, Hauch! dit Minde,
Saalænge Videnskabs og Kunstens Tempel staaer.
Men høit nu over Jordens Tuer
I en for Støvet uforstaaet Lyst
Han kiærligt ned til Kredsen skuer
Som salig Engel ved sin Frelsers Bryst.