Den underlige Nattergal,
der hver Aften slog i Alleen uden for Vesterport, i Vaaren 1837.
der hver Aften slog i Alleen uden for Vesterport, i Vaaren 1837.
Digteren.
Besynderlige Fugl! hvad kan det være?
Jeg veed, at Virtuoser tidt er sære,
Men denne Særhed er dog alt for sær.
Forgieves ønske Danmarks Bøgetræer,
De herliggrønne Skove sig den Ære,
Concertsal for din Sang at være.
Der staae de skiønne Stammer høit i Lunde,
I Eensomhed, med deres Kroner runde;
Forgieves vente de dig, Vaar paa Vaar,
Forgieves Blomsten vinker, Kilden gaaer,
Forgieves skinner Maanen, Elskte sukke —
Du fryder dem dog ei med dine Klukke.
Hvad — synger Digteren i Herthadalen —
Er Sommeraftnen uden Nattergalen?
Hvad Blomster uden Rosens søde Lugt,
Hvad uden Jordbær al den anden Frugt,
Hvad Natten uden Maane, hvad et Eden
Er uden Eva — uden Kærligheden.
Og dog du kommer ei! Men her, i Støvet,
Skov, Eensomhed og Kiærlighed berøvet,
Ved Landevei — hvor med politisk Snak
De ældre Mænd sig more, hvor Tobak
De smøge, hvor hver Aften Kort de spille —
Her sidder du, og Trille slaaer paa Trille!
Nattergalen.
Tilgiv, Herr Digter! ei din Pen du hvæsse
For strengt mod mig; thi en forhext Prindsesse
Du skuer, ak, som driver her sit Spil.
Theater be’er jeg dig — ei lægge til,
Men sætte for Prindsesse-Navnet. Qvinde
Jeg var tilforn, og Op’rasangerinde;
Men da tilsidst jeg reent gik fra Natur,
Og slog kun Triller i Eratos Buur,
Fortørnedes min Musa. Vred hun tog
En Haandfuld Vand, som Fee den paa mig slog,
Med disse Ord: „Bliv Fugl, og fløit ved Buret
(Hun meente vel: skraas for Theaterskuret),
Saa længe til du smelte kan et Bryst,
Der føler atter for Naturens Lyst.
Som Nattergal du klukke, til du atter
At synge lærer som Naturens Datter.
Naar Hierter rørt til dine Toner lytte,
Faaer du din Frihed — ved en Frihedsstøtte.”
Saaledes sidder nu jeg arme Kræ
I dette stakkels lille Hasseltræ,
Og qviddrer Mænd og Qvinder høit i Øre.
Og Mange stille staae, for mig at høre;
Men røre dem — end kan jeg Ingen røre.
Digteren.
Ja, det er Andet! Hist i Freias Sal
Kun synge bør naturlig Nattergal;
Her maa du Triller ud af Struben presse,
Theatrets — forulykkede Prindsesse!
Speil jer i dennes Skiebne, Sangerinder!
Og synger ei som Fugle, men som Qvinder.