Sang
ved Auditeur Linds og Frøken Louise Collins Ægteforening.
ved Auditeur Linds og Frøken Louise Collins Ægteforening.
Den 25de November 1840.
Den 25de November 1840.
At synge til en Glædesfest,
Man altid gierne vilde;
Men Sangen klinger allerbedst
Dog til et Bryllupsgilde.
Alt Amor qvæder — det er sandt;
Men Hymen er Stadsmusicant,
Og han besiæler hver en Giest
Af Venskabs rene Kilde.
At gifte Datter, Søster bort,
Giør Folk sædvanlig glade,
Maa Bruden end med Manden fort
Og elskte Kreds forlade.
Men Glæden faaer langt større Liv,
Naar Manden bliver hos sin Viv,
Hvor hun i barnlig Tidsfordriv
Sad under Hyttens Blade.
Der staaer et Huus i Kiøbenhavn,
Hvis Muur med Gaden strider;
Det fører en Ministers Navn
Fra Byens ældre Tider.
Som Lyststed det paa Landet laae,
Og skiøndt kun Hallerne var smaae,
Var vel paa Giester intet Savn;
Hvad jo den Store lider.
Da Volden blev om Huset lagt,
Da vaktes Næringssorger;
Da svandt den adelige Pragt,
Da boede der en Borger.
Men Manden fik en Søn, saa kiær,
Som blev vel en Minister værd:
Vor elskte Fader fødtes her,
Til Fryd for hver en Borger.
Og hvor hans unge Liv forsvandt.
Hvor modnet blev den Vise —
Ham nær, i Byens samme Kant,
Der boer nu hans Louise.
Og elskte Moders travle Gang
Alt Voß i sin Louise sang;
Thi vor Louise elskes her,
Som Digterens Louise.
Og med et glad og henrykt Sind
Vi ønske hende Lykke.
Gid lang Tid hun sin ædle Lind
Trofast til Barmen trykke!
Og Huset staae, et venligt Læ,
Som skyggefulde Lindetræ,
Og dem med Børn paa Skiød og Knæ
Husvale med sin Skygge!