Adam Oehlenschläger (1779–1850)

At reise, det stedse var Nordboens Skik.

Først tusindeviis de bevæbnede gik,

Som Cimbrer, Teutoner; og Qvinderne med,

Der hængte sig, naar deres Mænd leed Fortræd.

Saa kom Longobarder med deilige Haar;

Og end Lombardiet saa blomstrende staaer.

Normannerne siden uvidende kom,

Og opbrændte Luna i Stedet for Rom.

Vel var det for Rom og for Kunst, Poesie,

At slet de forstod deres Geographie.

Men Væringen drog i en god Intention,

Forsvared i Miklagard Drottens Person.

I vor Tid ei reises i stort Compagnie.

Vi fremmede Folk vil ei tvinge, befrie;

Befrie kun vi vil i det Store vor Aand,

Og tvinge Geniet i Skiønhedens Baand.

Ei første Gang du os forlader, o Skiald!

Tilforn alt du drog fra din Fædrenehal.

Det ligger nu eengang i Skialdens Natur:

Som Fuglen han gierne vil ud af sit Buur.

Saa gik det vor Ewald. Han blev desperat

Af Reiselyst, hverve sig lod til Soldat;

Dog lød han ei Kalveskind, slog det med Magt,

Og Preusserne gik i Dandigterens Tact.

Den Velklang, som siden blev hørt, naar han sang,

Den øved maaskee han ved Trommernes Klang.

Dog bedre var bedre. Vi Ewald har kiær;

Men Ingen, som Ewald, vil reise dog her.

Saa reis da med al den Lyksalighed, Ven!

Som Muser kan skienke; kom lystig igien,

Poetiske Svibler bring med fra din Vei.

I Holland de bedste vel finder du ei.

Paa Grækenlands Klipper, ved Romernes Slot,

Fra Oldtiden mange bevared sig godt.

Dem put i din Vadsæk, i Danemark plant

De herlige Løg, du i Sydlandet fandt!