Christian Wilster
Januar 1840.
Januar 1840.
Du, som bevæged dig kiæk og stærk i homeriske Velklang,
Følte med Grækernes Helt, tolked for Dan hans Bedrift!
Ramte dig ogsaa den Piil, som traf Stridskæmpen ved Troja?
Nei! men Melpomene dig vied til tidlige Død.
Hun Gudinde dig var; skiøndt Thalia skienkte din Læbe
Vittigheds yndige Blomst, Svada din Tunge sin Kraft.
Ak! mens Munterhed livned din Aand, sig nærmed alt Charon
Lumsk paa den begsorte Baad, vinkte fra Stranden dig bort.
Men „den aldrig aldeles døer, som har virkelig levet”,
Sang alt en Hedning i Rom; Christus har mere dig lært.
Ham tilhørte dit Hierte, dit Haab. Din Salighed, Wilster!
Aner den Ældre, som her siunger, og krandser din Grav.
Ak! i min Laurbærkrands jeg fletter en venlig Kiærminde.
Danmark har mistet en Skiald — Skialden har mistet en Ven.