Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Danmark sørger. Dybt i Vintren rakte

Høsten end sit gyldengrønne Løv;

Nattefrosten kom — og Stormen strakte

Træets høie Pryd i Støv.

Danerfolket sørger. Danebroge

Sank, som Løvet, paa sin slunkne Stang.

Fra Paladset, Arnen, Hyttens Kroge

Svinder Julens Frydeklang.

Glæde! stig, hvi du os brat forlader;

Harpe! tolk, hvi Sørgetonen lød.

Ak, han er ei meer! vor Kongefader,

Siette Frederik — er død.

Blid var hans Død, blid, som hans Liv;

Og Gud, som ved sit Skaberbliv

Ham Kronen gav med Muldets Glands,

Nu rækker Fredrik Salighedens Krands.

Den pryder Gubbens hvide Haar,

Som alt han bar i Ungdoms Vaar.

Thi viis som Yngling, Olding ung,

Han kæmped mod hver Skiebne tung.

Hans Daad var Flid, hans Navn var Fred,

Hans Løn var — Folkets Kiærlighed.

See! til hans Ungdoms ædle Lyst

En Støtte reiser sig, dens Top mod Himlen vender.

Er det en Mindesteen, som dem ved Nilens Kyst,

For Fyrsten bygt af Slavehænder?

Nei, nei! Da Christian Hiertets Stemme lød,

Og Bondens tunge Lænke brød,

Med Kærlighedens Baand blev Dansken til ham bunden,

Og Fredrik lagde Stenen selv i Grunden.

Hvad standser Skibet hist? mon Stormens Brudd?

Nei, Kongesønnens vise Bud.

Det til hans Øer tør ikke drage;

Med Afsky viser Fredrik det tilbage.

Han gav den stakkels Neger ogsaa Ret,

Og giorde ham hans Lænke let.

I Medgang og i Nød han prøver Danskes Daad,

Og Fredrik agter, elsker sine Sønner;

Nu samler han dem i sit store Raad,

Med Tillid og Opmærksomhed dem lønner.

I Roeskild Stævnet han dem gav;

Der samles de nu — nær den gode Konges Grav.

Stille! Hvo sig nærmer Kongens Baare?

Det er intet prægtigt Sørgetog.

Armod kommer fra sin kolde Krog;

Offeret — er en taknemlig Taare.

Men den Taare, som fra Hiertet flyder,

Hvor Bedrøvelsen sin Lindring fandt,

Straaler mere klar, end Diamant,

I den Stiernekrands, som Englen pryder.

        Mere voldsomt Taaren rinder.

        Hist i Hallen, ædle Qvinder!

        Ak, Forladte! sørger I.

        Ja, Maria! Caroline!

        Vilhelmine!

        I har mistet meer, end vi.

        Dansken har igien en Fader,

        Danmark har igien en Mand;

        Ak! men ham, som jer forlader,

        Ingen Tid erstatte kan.

Europas gamle Drot af ældste Kongestamme!

Vi see dig aldrig meer igien.

I Fryd og Sorg dit Hierte var det samme,

Du giorde selv din Fiende dig til Ven.

Vort Sørgeqvad har Gienklang fundet

Ved Themsen, Seine, Donau, Rhin;

Mens Æreskrandsen om dit Askeskriin

Dig sletter Bæltet, Eidern, Øresundet.

        Nedbøiet græder Norden.

        Vor Fredrik svandt fra Jorden,

        Vinkt af sin Skabers Haand.

        Hans Legem gaaer til Hvile;

        Men til sit Danmark smile

        Vil Englen med forklaret Aand.

        Den Kirke, Harald bygged,

        I lang Tid overskygged

        Alt danske Kongers Been.

        Her ruste deres Sværde.

        Nær Christian den Fierde

        Vi reise dig din Mindesteen.

        Fra stolte Marmorminde

        Saaes mangt et Navn forsvinde,

        Naar mangt et Saar var lægt;

        Men dit skrev Kiærligheden

        Med Guld for Evigheden,

        Til Glæde for den sidste Slaegt.

        Fra salig Morgenrøde

        Seer Jesus dig i Møde;

        Han kalder dig sin Søn.

        Du vandret har hans Veie.

        Og du skal hisset eie

        Den gode Konges bedste Løn.

        Beskyt med dine Bønner

        I Himlen Danmarks Sønner,

        Og fred om Land og Hav!

        Da vil vi meer ei græde,

        Men mindes dig med Glæde,

        Og enes kiærligt om din Grav.

Som kulsorten Sky forsvinder nu Sorgen,

I Purpur os straaler en haabefuld Morgen,

Hvor Frederik stod, nu vor Christian staaer.

Din Aand vil, o Fader! din Ætling omsvæve,

I Christians Bedrift vil end Frederik leve,

Rig Sommeren følger paa herlige Vaar.

        Din Grav nu, o Fader!

        Danfolket forlader.

Tak, for du har nedlagt velsignede Frø!

        Ja, Fredrik! du svæver

        End om os, og lever.

Saalidt, som din Daad, kan vor Kiærlighed døe.