Til Kongen
December 1839.
December 1839.
Mens rundtomkring fra hver en Kyst
I Danmarks Land, fra hvert et Bryst
En Hilsen sig vor Konge nærmer,
Forstummer ikke Harpens Klang;
Den Christian hørte mangen Gang,
Og han var Digterens Beskiermer.
Den blander sig i Folkets Raad.
O Fredrik! store Fremtidshaab
Formilde ved dit Tab vor Klage.
Saa sæt dig kun, du danske Skiald!
Med Harpen ved Skjoldungens Hal,
Og syng der, som i gamle Dage.
Nei! bi lidt først! Hvo kommer der?
En Flok af Danmarks Kæmper Her
Ham sværge Troskabsed paa Sværdet.
Og Gejstlighedens fromme Stand,
Og Lærd, og Borger, Embedsmand —
Om Kongens Borg de danne Gierdet.
Lad dem gaae først! Det bør sig saa.
De, som for Landets Frelse slaae,
De, som i Freden Landet nytte,
Skal komme først. Selv, Bonde! du
Stat op og hils din Konge nu,
Besøg hans Borg, forlad din Hytte.
Men — har I alle hilst jer Drot,
Og talt med Christian paa hans Slot,
Saa lader ogsaa Skralden synge!
Ham selv ei gielder blot hans Ord;
Han taler for det hele Chor,
Skiøndt ei vi samles i en Klynge.
Det Digteren, som Fuglen hist
I Skoven, gaaer: omkring paa Qvist
De flagre; man kan alle høre.
Hver qviddrer paa sin egen Sti,
Men til en Broderharmonie
Det vorder i den Vises Øre.
Tillad da, Drot! den Skiald, der staaer
Nu i din Hal; hvem Livets Aar
Paa Livets Vei gav Foretræde:
At han i mangen Broders Navn
Her aandeligt maa til sin Favn
Dig trykke med en sønlig Glæde.
Du, som har med Tilfredshed lønt
Alt Godt og Sandt! — hvad der er skiønt,
Ei trækker frygtsomt sig tilbage.
Dit Hierte vender sig til Gud,
Og Viisdom lyder i dit Bud,
Og Kunsten krandser dine Dage.
O, Christian! — før jeg fra dig gaaer —
En Fader mig i treti Aar
Var du, jeg hørte med til Dine;
Mangt Qvad, som fra min Harpe klang,
Jeg for den ædle Christian sang
Og for den hulde Caroline.
Mig Mod og Trøst gav dit Behag,
Din Skiønhedssands, din rene Smag
Vil Muserne til Glæde være.
Ja, Konge! var du vorden blot,
Som Kunstneren, en Undersaat —
Din Dom dog giorde Kunsten Ære.
Alt graane Skialdens mørke Haar;
Snart vil en yngre Digtervaar
Dig Blomster i din Krone flette;
Men Hiertet, Christian! glemmer ei
Sin første Sang, og du — o, nei! —
Vil ei din gamle Skiald forgiette.