Til Christian Frederik
Den 18de September 1834.
Den 18de September 1834.
Landmanden pløier vel sin Jord, og saaer,
Og lystigt Harven over Sæden gaaer,
Men skal den trives, skal den spire strax,
Skal Straaet sætte gyldent, kornrigt Ax,
Da maa Gud Freier sende Solens Glands,
Thi Varmen fletter Slettens Axekrands;
Har Regnen skiænket Ageren sin Saft,
Ved Freiers Sol først vinder Kiærnen Kraft.
Skioldunge! Skialden i et Qvad dig har
Kaldt Danmarks Freier, Hiertet dyrebar.
Ja, høit mod Norden, nær den kolde Pol,
Er Christian Kunstens, Videnskabens Sol,
Befrugtende den sender ud sin Ild,
Og nærer hver en Spire huld og mild,
Der har fortient, at Solen den besaae,
Og skuffer ikke med de tomme Straae.
Du drog til Tiberen i Ungdomsaar,
Hvor der er længer Sommer, længer Vaar;
De sidste Rester fra de Gamles Dag,
Forsvunden længst, udviklede din Smag,
Ruinerne beundrende du saae,
Som med de store Mindesmærker staae.
Da Kunstens Adel, Christian! følte du,
Din Aand den fyldte, smeltede din Hu;
Din Kiærlighed du skienkte Hedenold,
Og i den sorte Jord, saa død og kold,
Du søgte Askekrukker til din Lyst,
Og hvert et Kunstens Præg var dig en Trøst
Paa gamle Mynt, i uforgænglig Steen,
Som viste Skiønhed moden, Smagen reen.
Men ikke blot du elsked svundne Kunst;
Nei, du foragted denne Sværmerdunst,
Den Aand, som jager kun paa Oldtids Sti
Spor af den skiønne Daad — som er forbi,
Og sig kun henrykt i Ruinen seer,
Fordi Bygmesteren er ikke meer.
Som Freir og Freia, Christian og hans Viv —
Som Sol og Maane — elske Jordens Liv.
Skioldungerne til Norden drog med Iil,
Husvaled vexelviis med Glands og Smiil,
Og — som Apol og Muser — blev dem her
Ved Mimers Brønd Ydun og Bragi kiær.
Nu hænge Tavler hist i rige Tal,
Af Danske malet, Christian! i din Hal.
I Kunstens Tempel sidder du hvert Aar,
Og Lærlingen af dig Belønning faaer,
Og Hæderstegnet flammer op hans Bryst,
At dyrke skiønne Kunst med større Lyst.
Og Skialdekunsten har du ogsaa kiær,
Og derfor er dig danske Skialde nær;
Og paa din Fødselsdag i Høitidshal
Af Sværmen træder atter frem en Skiald
Og synger uden Frygt, med dristigt Mod,
Fordi mod ham du altid var saa god.
Alt, hvad han dig kan sige, veed han nok,
Er kun et Echo af den hele Flok,
Som her forsamlet frydes i din Glands,
Og rækker dig den velfortjente Krands.