Ved Peter Erasmus Müllers Jordefærd
Den 8de September 1834.
Den 8de September 1834.
Før Talen.
En Ædling atter vi begræde,
Dog ei med vilde Smerteskrig;
En Fader, Ven til Jord vi stede,
Og gaae bedrøvet med hans Liig.
Igiennem Kirkens skiønne Gang
Basunen lyder Himmelklang.
Apostlerne her fra hver Side
Saa mildt hen til din Kiste see;
Du var den Venligvise, Blide,
Og du Apostel var, som de.
Hist strækker Jesus ud sin Arm,
Og trykker dig til kiærlig Barm.
Forklarte Siæl! dig Engle møde,
Og hilse dig i bedre Chor;
Men, o! din Aand, som ikke døde,
Ei ganske har forladt vor Jord.
Endnu du lever, karsk og stærk,
Vor Ven! vor Lærer! i dit Værk.
Din Absalon igien du finder,
Han takker dig med Broderaand,
Fordi du Oldtids sande Minder
Af Støvet drog med varsom Haand;
Fordi du paa den danske Strand
En ædel Biskop var, som han.
Og ved dit skiønne Eftermæle
Din Navne Petrus glædes ret:
Du fanged Menneskenes Siæle,
Som han, i Kærlighedens Net.
Og derfor strøer paa Gravens Vei
Dit Danmark dig Forglemmigei.
Efter Talen.
Lover den Herre, den mægtige Konge, med Ære!
Lov ham, min Siæl! og lad det din Forlystelse være.
Graven og Død,
Ikke de Modet os brød.
Jesus kun vinker de Kiære.
Hvo har en Aand, og ei føler Udødeligheden?
Hvo har et Ønske, som ganske blev opfyldt herneden?
Salige! hist,
Hist det opfyldes forvist;
Himlen kun skienker dig Freden.
Skiælvende Hierter! saa frygter ei Graven, den sorte;
Den er kun Veien til Himmerigs straalende Porte.
Buer de slaae,
Herligt paa Himlen de staae
Netop, naar Skyer er sorte.
Siælen har Vinger, som Smerter paa Jorden ei stække
Kraftigt i Døden de ud over Rummet sig strække.
Kiærlighed bød, —
Ængstlige Tid! af dit Skiød
Høit de mod Himmelen række.
Ja! naar Basunen os kalder, forenes vi ville,
Hvor ingen Veemods, Bedrøvelses Taare skal trille.
Der vi vor Ven
Finde forklaret igien,
Hvor os ei Tiden kan skille.