Til Caroline Amalia
Den 28de Juni.
Den 28de Juni.
Svarer mig, I Vaarens Døttre!
Pragt for Hulde Sommerdage!
Lærer mig den søde Trolddom,
Siger, hvordan I det mage;
At I kiækt i hver en Sommer
Stedse ny jer lade skue,
Som om aldrig forhen Øiet
Havde seet den skiønne Lue.
Thi naar, Rosenknop! dit Purpur
Du af fulde Bæger gyder,
Og naar, Lilie! din Ambra
Kraftigt af din Urne flyder;
Sødt henrykkes da i Skoven,
Naar hun plukker jer, Fyrstinden,
Selv med Lilier paa Barmen,
Og med Rosenblus paa Kinden.
Hvordan lære skal af Blomsten
Skialden til en Fest at digte,
Evigdyrebar hans Hierte,
Saa at ei hans Toner svigte?
Digteblomsten hurtig visner,
Naar den sig for tidt gientager;
Sommerblomsten tusind Gange
Skiøn, som første Gang, behager.
Som da første Gang ved Floden
Eva skued den i Lunden,
Fryder end den Evas Døttre
Hver en Vaar, den bliver funden.
Lær til Carolinas Fester
Mig at digte, Rose! Lilie!
Evnen, Magten er der ikke.
Hvad forslaaer den gode Villie?
„Digter! lad dig ei forskrække;
Hvorfor har dig Frygten smertet?
Altid nyt, som Blomst i Vaaren,
Var det Ord, der kom fra Hiertet.
Og den venlige Fyrstinde
Lytte vil til Skialdesangen,
Om end her i Glædesvrimlens
Høie Raab sig taber Klangen.”
Freidig da i Rosenkrandsen
Fletter jeg Forglemmigeier.
Smilet fra den Høies Læber
Er, min Sang! din bedste Seier.