Sange ved Høitideligheden i Skydeselskabet
den 25de Mai 1830.
den 25de Mai 1830.
Kongen og Dronningen.
Naar atter Vaarens grønne Vinge
Bedækker Vang og Mark og Skov;
Naar tusind Fuglefløiter klinge
Til Skiønheds og Naturens Lov,
Da folder ogsaa Venskab ud
Yndig sin Blomst, som Vaarens Brud!
Den springer af sin faste Larve,
Af Axels gode, gamle Stad,
Og slynger med forskellig Farve
I Haugen her sin Bunterad.
Og Blomster store, Blomster smaae
Broderligt nær i Krandsen staae.
Som Vaaren selv sin Kongelilie
Forener med den bly Viol,
Saa satte Fredriks Fadervillie
I Borgerkreds sin Kongestol:
Vor Fredrik, vor Maria kiær
Modtog en Plads iblandt os her.
O, takker Himlen, glade Brødre!
Mens sønligvarmt hvert Hierte slaaer;
Hun staaer som Mønster os for Mødre,
Han Mønster os for Fædre staaer.
O, takker Gud, hver Danmarks Ven!
Han gav dem deres Barn igien.
Den første Skaal, som Flora krandser,
Nu for det høie Par bereed,
Som føler: Kongens bedste Pandser
Er Undersaattens Kiærlighed!
Hvor Glæden er de Danskes Giest,
Er Fredriks og Marias Fest.
Prinds Christian Frederik og Prindsesse Caroline Amalia.
Vor Christian drog til Odins Ø
Med ædle Viv;
Men Gefion, Siølunds Gudemø,
Har vakt hans Liv:
Du gav ham Hjerters Sympathie,
O Fødestavn!
Han aldrig glemmer Sorgenfri
Og Kiøbenhavn.
Der smiled de blomstrende Dage.
For Videnskab og Kunsten slaaer
Skioldungens Bryst;
Men Borgerværket ogsaa naaer
Til Siælens Lyst.
Vindskibeligheds stille Fryd
Er Christian huld;
Meer er ham kraftig Borgerdyd,
End Rang og Guld,
Og tidt har han skimlet den Krandse.
Hans Aand er her blandt os i Dag;
Hvor ofte fad
Han venligt i vort Broderlag,
I Borgerrad!
Veltalende fra Læben lød
Da Christians Ord,
Mens Suttungs Drik i Bægret flød,
Til Held for Nord;
Og Skjoldungens Ord os besiæled.
Amalia! Fyrstinde skiøn!
Du Danneviv!
Dig skienkte Gud til værdigst Løn
For Christians Liv.
Dig hilse kiærligt Sorgenfri
Og Axelstad.
Slyng længe dine Roser i
Hans Egeblad!
Vor Christian, Amalia leve!