Vilhelm Peter Zeuthen
October 1827.
October 1827.
I Livets Sommer stod saa smukt
Dit Manddomstræ, sin Skabers Ære.
Til Himlen foer din Blomst; sin Frugt
Den skal i Evigheden bære.
Hist vender sig vor Klagesang
Til Fryd, naar vi dig atter møde.
Du os bedrøved første Gang,
O elskte Vilhelm! da du døde.