Prinds Christian Frederiks FødselsdagDen 18de September 1827.Christian! hvergang din Fødselsdag September os bringer,Svulmer os Hiertet af Lyst, lokker mig Harpen til Klang.Vaaren besiæler den qviddrende Fugl, naar Bækkene risle;Fyrsten er Vaar for en Skiald, og hans Bevaagenhed Bæk.Trænger ei Frugten til Sol for at modnes? Trænger ei TræetTidt i en vinterlig Storm til et beskyttende Læ?Hil dig, o danske Skiald! i Skioldungstammen du finderSol-Vaar, qvægende Regn, Læ for den modnede Frugt.Lad da den lille taknemlige Fugl dig ikke, min Fyrste!Trætte, fordi den i Aar synger paa vanlige Viis.Kunsten ei her, men Villien blot, men Hiertet dit BifaldSkienke du mildt! Hvad Kunst virked, det eier du alt.Længst indviet, i Musernes Lund din Aand sig forlystedVed hvert Skiønhedens Værk: Rafael dypped for digPenslen i Morgenrøden; og Michael Angelos StrenghedStor, som en Sirius, dig blinkte fra blaalige Nat.Phidias og Praxiteles dig Lysalferne sendte,Unge, fra Hedenold, stod de i Marmoret klædt.Herligt feires endnu det aldobrandiniske Bryllup,Selv i den farvede Kalk dvæled Athenernes Kunst.Kiær da blev dig den klassiske Grund, og selv af dens JordbundAskekrukkerne du bragte til Gefions Ø.Bruneleschis Hvælvinger dig, den kiække Bramantes,Aanden mod Himmelen svang; smeltet den høiere steg,Da Pergoleses Toner, da Leos, hellige fyldteKuplen med himmelske Lyd, Siælen med salige Haab.Men dit Fædreneland selv i Rom ei, Christian! du glemte.Thorvald Kunsternes Grav figned med Hamren, som Thor;Gotherne seired igien: hvad barbarisk Fædrene fordumSønderslog, ved hans Bud reiste sig yndigt paa ny.Da du følte dig skioldungstolt, fra FædrenelandetHellige Minder dig klart stod i den natlige Drøm,Vinkte til Isefiorden dig hiem, hvor reist af din FaderBautastenenes Kreds pryded den hellige Lund.Gierne lytted du her til din Skialds oldprisende Sange,Aabent var Hjertet for hver ærlig og stræbende Kraft.Derfor hylder dig Kunst og Videnskab som Beskytter,Og paa din Fødselsdag rækkes dig Musernes Krands.