Huusalferne
Romance, helliget Dronningen og Kronprindsessen paa deres Fødselsdag.
Romance, helliget Dronningen og Kronprindsessen paa deres Fødselsdag.
Den 28de October 1826.
Den 28de October 1826.
Vi smaae Huusalfer kiedes grumt
Paa dette øde Slot her hiemme;
Nu Alting staaer saa taust og stumt,
Der toner ingen Lyd og Stemme.
Vi elske Menneskenes Røst,
Og smuk Musik vi gierne høre;
Men i den dunkle Efterhøst
Naaer ingen venlig Lyd vort Øre.
Vi elske Skioldungstammen troe,
Thi selv vi er fra Odins Dage;
Da Jetter veg til Biergets Bo,
Vi Alfer bleve her tilbage.
Os skrækker Christendommen ei,
Vi er kun skielmske, men ei onde,
Og hilste tidt paa Aftenvei
Den diærve Ridder, trætte Bonde.
Paa mangen Borg vi boede godt,
Var tidlig, silde der paa Færde;
Helst paa det røde Ridderslot,
Som hused Christian den Fierde.
Men da den fierde Frederik
Lod dette Huus paa Bakken bygge,
Til Fredriksberg vi gierne gik
I Lindetræers svale Skygge.
Her traf vi vor Skioldunges Børn,
Og leged tidt med dem i Vaaren,
Vi gav dem Roser uden Tiørn,
Os fryded Moder-Glædestaaren.
Naar Fader Fredrik steg til Hest,
Men kyssed først de kiære Piger,
Da var vor Dands, vor Jubel bedst
Thi Alfen ei sin Konge sviger.
Da, Christian! din Frederik
Sin Vilhelmine havde vundet,
Den bedste Krands, hun dengang fik,
Den havde de smaae Alfer bundet.
Vel græmmed os, at Skiebnen drev
Ham bort, at hun ham maatte savne
Dog trøsted det, at her hun blev,
At hendes Fod vi kunde favne.
Da Caroline elskelig
Ved nye Lysthuus stod, ved Parken,
Og Tømmerfolket skyndte sig,
Som Noah skyndte sig med Arken:
Vi selv de friske Græstørv skar,
Og vanded dem med Dug i Mørke,
Vi Blomster did i Potter bar,
Og vogted dem for Sommertørke.
Nu, tænkte vi, nu blier hun vist,
Sin Fødselsdag hos os at feire!
Vi hented mangen Egeqvist
Alt fra den gamle Lund i Leire;
Vi haabed til en dobbelt Fest
At hilse hende med sin Moder,
Thi end var Flora Haugens Giest,
Og Frugten hang som Blomstens Broder.
Men, ak! det nye Lysthuus staaer
Forladt, naar Fødselsdagen kommer;
Hun bortsvandt, som den hulde Vaar,
Og seer os først igien til Sommer.
I Dag hun staaer i Festens Hal,
Og fryder sig ved Folkets Stemme,
Et Jubelchor i Tusindtal —
Men kan hun sine Alfer glemme?
Og du, vor Dronning! kunde du
Saa reent os at forlade nænne?
Vi blev saa froe, saa froe i Hu,
Da røde Kudske kiørte Brænde;
Nu, tænkte vi, nu ei hun flyer,
Her skal ei Blæsten hende ramme,
Nu faae vi høre Eventyr
Ved Kakkelovnens Aftenflamme.
Ak! ak! det var en herlig Tid,
Da Luerne, med glade Miner,
Med Luften førte lystig Strid
I marmorkrandsede Kaminer;
Det var en Fest for Alfer smaae.
Nu har man ganske dem tilmuret,
Nu maae vi her i Kulden staae
Og see paa sorte Varmeburet.
Som saadan i den øde Hal
Vi stod i vore Sørgetanker,
I Drømme mødte os en Skiald,
Som gierne der alene vanker.
Han træder ofte til os ind,
Naar stærke Vinterstorme brage,
Og mindes med bevæget Sind
De svundne unge, gamle Dage.
Hør, raabte vi, du skrive maa
For os en Sang, du Danedigter!
Saa lidt som gode Alfer smaae,
En ærlig Skiald Skioldungen svigter.
Betinget han det strax indgik:
En Tonekunstner skulde bringe
De skrevne Riim i smuk Musik,
Og hæve dem paa Sangens Vinge.
Nu er det skeet, som vi kan bedst.
Her sendes Visen, tag til Takke:
Marias, Carolinas Fest,
Lykønsket fra den grønne Bakke.
Og hvis det godt nok ei er skeet,
Sig Alf og Sangeren beklager.
Tidt ønsker man sig en Poet,
Og finder kun en Versemager.