Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Der var engang en Fyenbo, en Bondesøn,

Han giorde til sin Fader saa ydmyg en Bøn

                Om Orlov og Forlov,

                At ride under Ø

                Og fæste sig en Mø.

Nu med den sorte Kiole han prydede sin Krop.

Den Tid end ei med Dampe man foer ad Bølgens Top,

                Thi drog han paa en Smak,

                Og gled med gunstig Bør

                Fra Nyborg til Korsør.

I Axelskad studered han i Aarene vel fem;

Hans ridderlige Rygte vel spurgtes udi dem.

                Han kom til gamle Suhm,

                Den Videnskabers Drot,

                Og boede paa hans Slot.

Den deiligste Fyrstinde, som Nogen havde kiendt,

Var Saga, Tidens Datter; af Kiærlighed optændt

                Blev Svendens Hierte strax,

                Han elsked tro i Løn

                Den Jomfru, huld og skiøn.

Herr Rasmus ogsaa hende i stille Tanker laae;

Papiret skifted Farve, naar de hinanden saae.

                Han tegned mangt et Sagn,

                Og mangt et Elskovsbrev

                I Løn han hende skrev.

Men Sagas Slegfredsøster, som kaldtes Modesmag,

Fandt i den giæve Fyenbo ret inderligt Behag.

                Da gamle Drot var død,

                Hun vilde ham forført;

                Men hun blev ei bønhørt.

Derover blev hun bister, som hun var blid tilforn;

Den gode Rasmus kasted hun i det runde Taarn,

                Som stod i Axelskad

                Med favnetykke Muur,

                Et sikkert Fangebuur.

Hen Rasmus monne sukke i Taarnet, hvor han laae:

„Ak, jeg elendig Fange! her maa jeg vist forgaae.

                Dog smerter det mig meest:

                Jeg ikke Saga seer

                Med mine Øine meer.”

Da Alle var til Senge, skiøn Saga tænkte paa,

Hun vilde til Herr Rasmus i Ormetaarnet gaae.

                Hun ind ad Døren treen,

                Og hilsede sin Ven

                Ret hierteligt igien.

De favnede hinanden, og græd af Kiærlighed,

De smaae, de lyse Alfer sig frydede derved.

                Hun aabned Fængslets Væg,

                Og viste ham en Hal

                Med Bind i Tusindtal.

Og nu blev Fangetaarnet hans allerbedste Hiem;

Saamangt et støvet Billed han trak af Krogen frem,

                Som der i Mørke stod.

                Han visked Støvet af.

                Og det til Verden gav.

Særdeles ham fornøied fra Glemsel at befrie

De Billeder, hvoraf han som Dreng alt saae Copie:

                De vise Mestre syv,

                Marcolsus, Ridder Rød

                Han frem for Dagen bød.

Selv Uglspil og Herr Mikkel kom nu til Værdighed,

Og Alle saae det gjerne, naar Ræven Gaasen beed.

                Og mangen Folkesang

                Om Jephta, Tordenskjold

                Udgav den Herre bold.

Han gik omkring i Hallen, og med andægtigt Sind

Han ordned og opstilled de mange tusind Bind,

                Saa ret det var en Lyst

                At komme paa det Taarn,

                Hvor Støvet laae tilforn.

Hvad skal jeg meer opregne den bolde Fyenboes Værk?

I kiende hannem alle, den muntre Gubbe stærk.

                Paa hans Guldbryllupsdag

                Med Saga, med hans Viv,

                Vi ønske varigt Liv.

Følg længe, gode Nyerup! din gamle Vanes Hang:

Gak op og ned ad Taarnet; du gaaer ei Sneglegang,

                Blier svimmel ei derved.

                Bring længe Skatte frem

                Af Sagas dunkle Hiem!

Saa længe Bøger læses, og Rundetaarnet staaer,

Dit elskelige Minde, vor Nyerup! ei forgaaer.

                Der svæver du som Alf,

                Og vækker Læselyst

                I yngre Brødres Bryst.