Balvise
i Anledning af
i Anledning af
Hans Majestæts Fødselsdag.
Hans Majestæts Fødselsdag.
Den 28de Januar 1825.
Den 28de Januar 1825.
Naar Sommeren smiler, og Blomsterne groe,
Forsamles de Bønder paa Græsset saa froe;
Der tumler sig Knøsen med Pigen omkring.
Og Solen bestraaler den brogede Ring.
Naar Vinteren hyler i Skov og i Dal,
Da vinker i Staden den lysende Sal;
Der Ynglingen svinger den svævende Mø,
Og bryder sig lidt kun om Frost eller Tø.
Hvad er nu det Bedste? De Skialde saa tidt
Idyllisk om Landlivet fablede lidt.
At dandse paa Græsset, det falder for blødt;
Paa Tilie svæver den Lille sødt.
Og har vi om Vintren ei Blomster, ei Sol?
Betragter de Piger i flagrende Kiol:
Hist Rosen paa Kinden, Auriklen i Lok;
Af deilige Blomster har Vinteren nok.
De andre paa Marken, saa kolde, saa smaae,
Opveier ei disse, som tale, som gaae.
Og lyser i Øiet ei Solen saa huld?
Hvad klages der da over vinterlig Kuld?
Hvor Glæde, hvor Ungdom, hvor Skiønhed er nær,
Der savnes ei Vaaren med Græs og med Træer.
Hvor Gratier dandse, har Vaaren en Fest;
Og Amor incognito kommer som Giest.
Og herligt forbinder os Glæden i Dag
Ved klingende Fløiter og Lurernes Brag.
Vor elskede Konge! din Fødselsdag stor
Forener de Svende med Pigernes Chor.
Vel tømmer ei Skaalen den Skiønne til Bund,
Hun nipper til Randen med smilende Mund;
Men troer mig, I Brødre! ei Kongen forsmaaer
En Skaal, som han sødt af den Yndige faaer.
Saa binder da Krandsen, I siællandske Møer!
Og rækker den Drotten for Daniens Øer.
Vor Frederik leve! Vor Fader, vor Ven!
Din Fest komme stedse lyksalig igien.