Prinds Christian Frederiks Fødselsdag
Den 18de September 1823.
Den 18de September 1823.
Siølunda glædes atter
Til Christians Fødselsfest,
Og Gefion, Odins Datter,
Har smykt sin Ø som bedst.
Hun saae ham bange drage
Fra hendes Helligdom;
Dog med sin hulde Mage
Han tro tilbagekom.
Ei over Alpen glemte
Han Danmarks grønne Dal.
Apol sin Lyra stemte
For ham i Musers Sal;
Det smelted vel hans Hierte,
Ham giorde Barmen trang,
Dog glemte han ei, Herthe!
Sin Barndoms første Sang.
Vel taarner ikke Fjeldet
Sig her mod Himlens Sky,
Hvor yndigt Kildevældet
Kun søger Græssets Ly;
Men bag de grønne Grene,
Men under gamle Træer
Staae store Bautastene,
Dem har Skjoldungen kiær.
O, Danmark er et Eden,
Et lidet Paradiis!
Naar os beskiermer Freden,
Hvad skader Vintrens Iis?
Saa let den atter smelter,
Og Ægir frisk fra Grund
Igien sin Bølge vælter
Igiennem Øresund.
Og stærk i Solens Flamme,
Som alle Glæder spaaer,
Vor gamle Skioldungstamme
I Danerdalen staaer.
Saa froe vi om den bygge;
Alfader! hør vor Bøn:
Lyksaliggiør dens Skygge,
Og hold dens Krone grøn.
O, Christian! skiøndt du kiender
Nu Kunstens største Glands,
Modtag af vore Hænder
En dunkel Egekrands;
Sæt Krandsen om din Tinding,
Og glæd dig, thi du veed:
Skioldungens bedste Vinding
Er Folkets Kiærlighed.