Sange
i Anledning af
i Anledning af
Kongens Fødselsfest,
Kongens Fødselsfest,
afjungne i Skydeselskabet den 7de Februar 1833.
afjungne i Skydeselskabet den 7de Februar 1833.
Til Kongen.
Mens Oprørsaanden fiernt og nær
Sin Fakkel svinger over Jorden,
Boer Fredens Genius i Norden,
Og reiser sine Templer der;
Og ei paa Sand de Templer bygges,
Thi ei ved Charter de betrygges,
Men ved vor Kongens Kiærlighed.
Her spørges ei om Parlament,
Thi Danmarks Drot er Danskens Fader,
Hvis Omsorg ei sit Folk forlader;
Hvis Blik paa Landets Held er vendt.
Han lindrer de Betrængtes Jammer,
Og raadspør i sit stille Kammer
Sin Gud og sin Samvittighed.
I fem og tyve lange Aar
Med frie Hænder holdt han Staven,
Og frodigt spirer trindt i Haven
Hvert Sædekorn, Kong Fredrik saaer.
At virke for sit Riges Hæder,
At skabe sine Sønner Glæder:
Det er hans Stolthed og hans Lyst.
Derfor, for sidste svage Spor
Af Danskes Stordaad er udslettet.
Og for hvert Minde er forgiettet,
Forglemmes Fredrik ei i Nord.
Til sildigst Slægt skal Saga tale
Om Fredegod — og Høie, Dale
Skal give Gienlyd af hans Roes.
Til Dronningen.
For Landets Fader nylig klang
Vort Høitidsraab;
For Landets Moder nu en Sang
Med frejdigt Haab!
Thi aandeligt hun er os nær,
Skiøndt ei vor Giest;
Hun har dog sine Sønner kiær
Og deres Fest.
Gud signe vor elskte Maria!
Fra Fredriksberg til fierne Vang
Tidt har hun smiilt
Til grønne Fugl paa høien Stang
Med Vingen spiilt;
Og naar for Skioldungstammen lød
Kartovens Skud,
Den gode Dagmars Taare flød
Med Bøn til Gud.
Thi from er vor elskte Maria.
Gid længe til din Sommerhal
I Herthas Fred
Kartoven tolke med sit Skrald
Vor Kiærlighed!
Steds bringe Somren dig sin Lyst
Med Atterkomst;
Og vær i Fredriks sene Høst
Hans bedste Blomst!
Gud signe vor elskte Maria!