Til Kongen
Sang for Skydeselskabet
Sang for Skydeselskabet
den 26de Juli 1832.
den 26de Juli 1832.
Vort gamle Gilde feirer
Sin Fest igien i Aar.
Rask Tiden det beseirer
Med sine sølvgraae Haar.
Men Sølvet kan ei skade,
Thi Gubben staaer som Mand;
Med Blomster og med Blade
Sin Tinding krandser han.
Hvor gammel er den Gamle?
Det ret ei selv han veed;
Men Sønnerne sig samle
Hos ham med Kiærlighed.
Gienfødt paa glade Fester
Sig føler Gubber stor;
Thi Danerkongen giester
Ham ved hans eget Bord.
Omreiser alle Riger,
Gaaer om fra Slot til Slot,
Seer Fyrsten der, og siger:
Om end I fandt en Drot,
Der Pragt og Hovmod hader,
Ved Borgergaden glad,
Liig Frederik, vor Fader,
I sine Sønners Rad.
Hvert Aar, naar Danerskoven
Staaer smykt til Freias Lyst,
Han „bygger Land med Loven”
Og giester fierne Kyst;
Og Borgerne sig samle
Rundtom til Glædens Fest.
Men Axelstad, den gamle,
Har det blandt Stæder bedst.
Thi her er „Fredriks Rede”,
Hans elskte Viv, hans Børn;
Derfor paa Vinger brede,
Liig fierne Kongeørn,
Han vender snart tilbage
Til, Absalon! din By,
Og Festens Toner brage
For Frederik i Sky.
Nu siunger høit, I Skialde!
For Gildets høie Giest.
Gid vore Bøsser knalde
Kun til hans Glædesfest!
Som Vin’ i Glasset flyde,
Vort Blod vi offre froe;
Men Himlen det forbyde,
Og skienke Fredrik Ro!