Den korteste Dag i Aaret
Til Anders Sandøe Ørsted paa hans Fødselsdag
Til Anders Sandøe Ørsted paa hans Fødselsdag
Min Anders! det dig tidt fortrød,
At jeg dig intet Carmen bød
Paa Dagen, da du først fik Patte;
For altsaa ei at ærgre dig.
Vil jeg i Dag anstrenge mig,
Og dig paa Timen et forfatte.
Vel Fødselsdagen giør dig Tort,
Du veed, den kom med dig tilkort,
Saa kort en Dag har Ingen levet.
Hvi hyller den sig mørk i Løn?
Mon den sig skammer for sin Søn?
Det er dog alt for overdrevet.
Du døbtes jo dog til en Christ,
Endskiøndt du siden blev Jurist,
Og monne Præstekiolen vrage.
Men trøst dig, Anders! viid, min Ven!
Du fødtes kun i Dæmringen,
For Mørket kraftigt at forjage.
I gamle Dage gik man op
Hiin korte Dag paa Fjeldets Top,
Og saae, hvor Solen af var vorden.
I Mørket blev man angst og bleg;
Man slagted Mennesker og Qvæg,
For at forsone den med Norden.
Tak Gud, du dengang ei blev fød!
Da var du nu alt længe død,
Da drak vi ei din Skaal i Vinter;
Thi den Tid man sig ei forstod
Paa Rettergang og Mandebod.
Dog — du frabe’er dig alle Finter!
Og derfor vil jeg slutte nu
Med Bøn til Himmelen, at du
Maa leve mange korte Dage,
Og som Jurist fra Sogn til Sogn
End mangen Sommer i din Vogn
Paa Roser og Kiærminder age.