Den 4de Juni 1815
I Anledning af den 3die (Fru Frederike Bruns Fødselsdag).
I Anledning af den 3die (Fru Frederike Bruns Fødselsdag).
Hvad sørged i Gaar vi for Veiret i Dag?
Det graalige Lag
Er ganske fra Himlen forsvundet.
Den hvælver sig klar, som en sleben Azur;
I grønne Natur
Er Solen med Purpur oprundet.
I Qvinder paa Holmen! I sove saa sødt
I Dunene blødt,
Naar Phøbus alt straaler i Dale.
Aurora, den Friske med Roserne paa,
Kun sielden I saae;
Om Eos jeg ikke vil tale.
Deraf det vel kommer, at Intet I veed
Om Sagen Besked,
Hvorledes sig Alt har tildraget.
Saa skienker da Himlen den fyrigste Lov,
At Digteren sov
Med eder i Nat under Taget!
Thi jeg var alt oppe — min Indbildning saae,
Skiøndt Legemet laae,
Saa dødt som en Steen, under Dyne.
Min Siæl foer afsted paa sin Drøms Phantafie;
Nu er det forbi,
Og nu bliver Drømmen tilsyne.
Jeg hørte to Fugle, som skyndte sig op
Med luftige Hop
Til Sovkammervinduets Stene.
„Bliv, kommende Morgen! bliv deilig og luun.
Jeg elsker Fru Brun!”
Saa qviddrede venligt den Ene.
„Svind, truende Taage! til Kysternes Tang,”
Den Anden nu sang;
„Min Sommerdag mørkne du ikke!
Hvi vil du forkøle min agende Giest?
Forstyrre den Fest,
Som helliges min Frederike?”
Da skued jeg nede blandt Græssenes Straa
Med Dugperler paa
To Blomster, som frysende sukked:
„Kom, sydlige Sol! kom, Italiens Luft!
Du krydre vor Duft;
Vi blegnet for Stormene bukked —
Og vilde dog gierne med brogede Glands
Forenes i Krands,
Vor Sangerskes Fødsel til Ære.
Hun malte Naturen saa skiønt og saa tro,
Nu burde den jo
Dog atter taknemmelig være.”
Knap Ønsket var yttret, knap Ordet var sagt,
Før Taagen var lagt,
Og Skumringen flygted fra Jorden.
Dugdraaberne drypped fra Guldregnen høi
Paa røde Levkoi,
Og sydlig sig farvede Norden.
Da Sangersken aabned sit venlige Blik,
Just Solen opgik,
Og smelted den Yndiges Hierte.
Hun studsed, hun troede sig vaagnet i Rom,
Hun skued sig om,
Og fandt sig i Skoven hos Herthe —
Blandt trofaste Venner, som ønske saa froe:
Her længe du boe
I Dalen, naar aarlig den grønnes!
Gid længe Naturen her vandre dig see,
Du venlige Fee!
Og huldt ved din Trolddom forskiønnes.