Sange til Velkomstfesten paa Nyholm
den 2den August 1814, for vore hiemkomne Brødre af engelsk Fangenskab.
den 2den August 1814, for vore hiemkomne Brødre af engelsk Fangenskab.
1.
Nu fri paa Danmarks elskte Strand
Du atter staaer.
Og høit dit Bryst, du danske Mand!
Af Glæde slaaer.
Saa siunger Fuglen i sin Lund
Om Paradiis,
Naar Vaar i lune Middagsstund
Har brudt sin Iis,
Og Bølgen sig atter bevæger.
Snart glemmer Fuglen Stormens Gny
Og Vintrens Harm,
Den bygger Reden sig paa ny
Ved Egens Barm;
Og blier den ei, som før, saa stor, —
Ei klages maa,
Naar frit igien kun Fuglen boer
Med sine Smaae.
Snart voxer den spædeste Vinge.
Saa længe Sund og Sø og Bælt
Slaaer sølvblaa Krands.
Vil Danmark aldrig mangle Helt
Til Lands og Vands.
Men Kampen tier, Freden kom,
Nu er vi frie,
Nu prise vi dens Helligdom,
Thi siunge vi:
Vor Frederik Fredegod leve!
2.
I Fængslets Vraa, ja selv i Lænker
Ei Dansken glemmer Fædreland;
Paa svundne Fryd han ofte tænker,
Og higer til den fierne Strand.
Han har sin Viv, sit Barn forladt.
Men Haabet lyser i hans Nat.
Jeg seer dem vist, før Hiertet brister.
Jeg stred for Guds og Kongens Sag;
Om Skiebnen nu mig grusomt frister,
Det vorder sikkert atter Dag.
Ei Lynet evig ned vil slaae.
Snart smiler Himlen atter blaa.
Gienblomstre skal min Ungdomsglæde,
Det er i Nattens Mulm min Trøst.
Jeg trykke skal de elskte Spæde
Med Skiælven til mit Faderbryst.
Jeg seer min Hustru og min Ven,
Jeg seer mit Fædreland igien.
Og hvilken Lindring har jeg fundet
Hist i mit haarde Fangenskab!
Jeg har de Danskes Hierter vundet,
O, store Vinding! ringe Tab!
Min Lænke faldt i Støvet ned,
Nu binder kun — Taknemlighed.