Tristan til Isolde
Efter en gammel fransk Vise.
Efter en gammel fransk Vise.
Jeg digted før ved Harpens Klang,
Og Kiærlighed gav Kraft min Sang;
Nu skienker kun min Kunst den Trøst,
At tolke Smerten i mit Bryst.
O, Elskov! søde Phantasie!
Tro vandred jeg din Blomstersti.
Du, som al Verden Livet gav!
Hvi bøier du mig mod min Grav?
I Dødens Stund jeg beder nu,
Isalde! søde Fiende du!
Du, som dog eengang var mig huld!
Forglem mig ei i sorten Muld.
Naar ned de sænke mine Been,
Man læse skal paa Gravens Steen:
Ei nogen Beilers Hierte slog
Som Tristans; dog ham Døden tog.
Du Ridderskabets ædle Pragt,
O Lancelot, hvis Heltemagt
Med Høviskhed sig steds forbandt!
Du agter ei min Bøn for Tant:
Mit Harnisk arve du, mit Sværd,
Men udi Krig, i Ridderfærd,
Lov mig, steds under Sværdets Blink
At agte min Isaldes Bink.
O, Gud! mit Liv staaer i din Haand,
Skienk Lise nu den Trættes Aand.
For anden Ild mig hisk bevar,
End den, jeg for min Dame har.