Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Skiøn Vaaren er med sine Blomsterknopper,

Sin Kiærlighed, og med sin Rosenduft;

Men skiøn er Høsten og med sine Stubber,

Sin lune Middag, og sin klare Luft.

Da hersker Febren ei; da sund og rolig

Er Himlen hvalt, som Loftet i en Bolig;

Og staaer ei Skoven meer af Blomster fuld

Den spætter dog sit store Blad med Guld;

Paa Træet hænger Frugt i rige Klynger,

Og i det sidste Solskin Fuglen synger.

Hvor skiønt, at vorde Gubbe! Livet kalder

Til dette Maal; det hæver sig saa smukt.

Saamangen Blomst dog ned af Træet falder,

Faa vorde Frugt, og færre moden Frugt.

Og mangen moden Frugt i Frosten isner,

Den hænger skrumpen, uden Smag, og visner.

Og Sieldenhed det er, at see en Mand

I Oldingskraft med Ild og med Forstand;

En Olding, som ei Verden Ryggen vender,

Men Livet i den yngre Slægt erkiender.

En saadan venlig Gubbes Dag jeg signer;

Blid er han som en Mand, som Yngling varm,

Og end sig selv i Ungdomskraften ligner

Med stærken Haand og med besiælet Barm.

Halvhundred Aar han sad i Themis’ Sale,

Hvor Lasten skiælver for Gudindens Tale.

Han sidder end i Hal med hviden Lok

Som elsket Fader i en Sønneflok.

De hædred ham i Dag med Ønsker, Bønner.

Syng ogsaa, Skiald! Est du ei af hans Sønner?

Du rige Siæl, hvis Vid og kloge Tanker

Saa ofte yttred sig i sindrigt Værk!

Dit Kunstneranlag kiender ingen Skranker,

Din Iver giør dig steds til Prøven stærk.

Kan jeg de Færdigheder alle nævne,

Som du har øvet, hvortil du har Evne?

Hver Gienstand elsker du, som kun er skiøn,

Og alle Muser elske dig som Søn.

Du Gratien saae ved din Vugge dandse,

Dit Sølvhaar pynter hun i Dag med Krandse.

Dit Huus forfaldt — da bygte du et andet,

Indretted det med Smag og med Forstand;

Men da det sank i Gruus for Fædrelandet

Du sørged ikke ved den stolte Brand.

Som Gartner snild du planted i din Have,

Hver Vaar gav Flora dig sin bedste Gave;

Da Ild-Cheruben dig af Eden drev,

Dog derfor ei ulykkelig du blev.

Uskyldig veg du kun de vrede Flammer,

Og sad tilfreds igien i snevre Kammer.

Hvad Been, hvad Træ, hvad Malm, hvad Pap kan yde,

Det viste du med arbeidskløgtig Haand,

Og Strængelegens Toner lod du lyde.

Og rørte mangen Møes og Ynglings Aand.

Du sled de store Glas, for i det Fierne

At see den evige, den skiønne Stierne;

Dit Hierte steg ved Melkeveiens Pragt,

Du saae din Skaber i sin Høitidsdragt.

Det gav dig Haab, det gav dig Trøst i Nøden;

Den fromme Gubbe skiælver ei for Døden.

Som Blomster og som Urter i din Have,

Du dyrked Tidens Sprog, og du dem veed;

Du fandt, at de var Tankens skiønne Gave,

En moden Frugt af huld Forskiellighed.

Dig glædte, paa forskielligt Sprog at tænke,

At yttre Frihed i den lette Lænke.

Da blev dig ogsaa Digtekunsten kiær,

Musiken skienkte den sit Trylleskiær.

Du drømte hen dig under Laurens Kroner,

Og Tasso laante dig de fulde Toner.

O, min Vaulundur med den sølvgraa Tinding,

Med stærken Arm, og med det kloge Blik!

Dit Liv var dig en herlig Seiervinding,

Thi hvad du stræbte, fuldelig du fik.

Ei Hovmod, Magt, ei Rigdom var din Tanke,

Du vilde Livets Ax paa Veien sanke,

Udvide Hiertet, nære din Forstand.

Du blev en Ven, en Fader og en Mand,

Din Kreds dig elsker, Fædreland dig skatter,

Og ung i Børnebørn du grønnes atter.