Hvo pløier atter hist vor Sø?
En talrig bretlandsk Flaade!
Den nærmer sig til Fredens Ø;
Hvo løser denne Gaade?
Hvad vilst du paa vor grønne Strand?
Udæsker du den danske Mand?
„Ja, danske Kæmpe! du maa døe,
Forkaster du min Naade.”
Ha, stolte Brite! mindes du,
Med hvem du frækt vil stride?
Troer du ei, Danmark eier nu
En Lodbrog, Ironside?
At Siælland meer ei sender ud
En Tveskiæg og en Store Knud?
Ha, stolte Brite! mindes du,
Med hvem du frækt vil stride?
Hvem skylder du dit Liv, dit Sprog?
Er Danmark ei din Moder?
Hvo lærte dig, paa Snekken klog
At pløie Hav og Floder?
Hvad est du med dit Sværd, dit Skaft?
Et Udskud af den danske Kraft!
Hvem skylder du dit Liv, dit Sprog?
Er Danmark ei din Moder?
Husk, da du nylig voved dig,
Hvor Danerflaget vaier,
Og offred tusind Brødres Liig,
Ha, for en indbildt Seier!
Vilst atter ved din bratte Død
Du farve Siællands Bølge rød?
Vel! Danerkæmpen venter dig,
Som han at vente pleier.
Ti, Skiald! saa sløvt er ei hans Blik,
Som dine Tanker mene;
Han har ei glemt de Slag, han fik
I sidste Heltescene.
Af Kæmpen fik han snart sin Rest;
Med Qvinder strider Briten bedst:
Han fandt — et heldigt Øieblik! —
Sin gamle Moder ene.
Troskyldig, ubevogtet der
Hun sidder i sin Hytte;
Nys uddrog hendes Sønners Hær
For Grændsen at beskytte.
Hun spinder flittig ved sin Teen,
I Hiertet blid, i Siælen reen;
Da kommer Tyven mere nær,
Og lurer paa sit Bytte.
En liden Sparebøsse staaer,
Hvor trygt den stod saalænge;
Der har hun henlagt Aar for Aar
En sparet Sølverpenge.
Ak, det var hendes hele Skat!
Den stiæler han ved Midienat,
Den rige lumske Tyv, og gaaer,
Mens hver Mand er til Senge.
Dog Hørren først af brustne Teen
Han river, rovberuset,
Og saarer hende Arm og Been,
Og tænder Ild paa Huset.
Saa gaaer han bort; men Haan og Skam
Og Hevn og Giengield følger ham,
Saa vist som endnu Steen paa Steen
Og Hytten staaer i Gruset.
Danmark har sine Snekker tabt,
England har tabt sin Ære.
Hvem sømmer det sig nu, fortabt,
Utrøstelig at være?
Skibsplanker groe bag Skovens Læ,
Hvor voxer atter Ærens Træ?
Danmark har nogle Snekker tabt,
Britannia tabt sin Ære.