Landlivets Glæder
(Efter Horats.)
(Efter Horats.)
Lyksalig den, som til det Bedre
Fra Stadens Tummel ile kan,
For rolig, som de gamle Fædre,
At pløie eget Agerland.
Ham skrækker ikke Havets Fraade,
Ei Krigsdrometens vilde Larm,
De Riges Pragt, de Stores Naade
Foragter han i Floras Arm.
Det høie Viintræ bugner ene,
Han binder det til Poplen hen,
Og skærer bort de golde Grene,
Og ymper bedre ind igien.
De rige Hiordes Bøgen lyder,
Mens i den krumme Dal de gaaer;
I rene Kar han Honning gyder,
Og klipper sine tamme Faar.
Naar Axet tungt i milde Bugter
Henbølger i den gyldne Flod,
Da plukker han de modne Frugter,
Og presser Druens Purpurblod.
Og takker Gud, som Glæden sender,
Og skuer fromt mod Himlens Sky,
Og folder bønligt sine Hænder
I Græsset under Egens Ly.
Og Havets fierne Bredde syder,
Og venligt risler Bækkens Fald,
Og til en qvægsom Slummer byder
Den veemodsfulde Nattergal.
Men naar de gustne Vinterlunde
Sneedækkes hvidt, som Biergets Top,
Da jager han med rappe Hunde
Det frygtelige Vildsviin op.
Den sultne Kramsfugl i sin Snare
Han lokker let med Rønnebær.
Vildanden og den bange Hare
Tidt Jægerens Belønning er.
Og maa ei hvert vanhelligt Minde
Om Byens Leflekunst forgaae
I Favnen af den Hulde Qvinde,
I Kredsen af de kiære Smaae?
Paa Arnestedet mattes Luen;
Hun henter Riis, og tænder dem,
At der kan være varmt i Stuen,
Naar Faer fra Marken kommer hiem.
Hun malker selv sit Qvæg, og driver
I Stalden ind den muntre Hiord,
Og henter frem, hvad Godheds Giver
Har skienket tarvelige Bord.
Hvad er Skildpadder og Fasaner,
Og al den Lækkerhed paa Fad,
Der pirrer kræsne Stores Ganer,
Mod denne sunde Bondemad?
Hvad er den Ryp, som Norge sender,
Det allerkosteligste Kræ,
Mod Æblet, som med egne Hænder
Jeg plukker af mit eget Træ?
Mod Jordens sunde Urt, som mætter
En munter Slægt, saa fri for Nag?
Mod Gaasen, som min Hustru sætter
Paa Bordet for os Mortensdag?
Hvor godsligt midlertid at skue
De glade Lam at hoppe hiem,
Mens Solens røde Aftenlue
Fra Skoven hist bestraaler dem!
De stærke Øxne slæbe trætte
Den tunge Ploug fra Marken ind;
Sig Folkene ved Arnen sætte,
Saa lystige, saa froe i Sind.
Saa talte Harpax i November,
Af Aager kied, af Landet Ven,
Og standsed ellevte December —
I Juni aagred han igien.