Til Hanna Steffens, født Reichardt
Den 21de November 1806.
Den 21de November 1806.
Kiære Hanna! iblandt kiære Dage
Er dog een især blandt alle kiære.
Som os dobbelt dyrebar maa være,
Som fortiener første Rang;
Een og tyve Gange lagt tilbage
Er den første Dag af dine Dage.
Maa jeg dig en lille Sang frembære?
Vil du gierne lytte til min Sang?
Deilig, som en Foraarsblomst af Jorden,
Voxte frem du i din Faders Have,
Vaarens yndigste, dens bedste Gave;
Hulde Blomst! du var din Gartner kiær.
See, da kom en Pilegrim fra Norden,
Tankefuldt hans Øie saae mod Jorden,
Saae din Tryllekalk, og til en Slave
Giorde ham dens unge Rosenskiær.
Hvor forundret blev han ved at finde,
At en anden Blomst ham kunde binde:
Til en fiern, en himmelsk stod hans Minne,
Til Philosophiens Urne blaa;
Men nu saae han henrykt dig i Møde,
Og det Blaa fortrængtes af det Røde,
Lifligt straalte du hans Blik i Møde,
Rose! du var ene den, han saae.
Jorden var han sindet om at vandre,
For at skue Malm og Jord og Stene,
Til den luftblaa Himmelblomst alene,
Til den fierne Viisdom stod hans Hu;
Men nu stod han under grønne Grene,
Huld Nærværelse forjog hans Længsel,
Til et Frihedstempel blev hans Fængsel,
Tempelets Gudinde var kun du.
Og den vise Troldmand, som med søde
Toner vidste Blomster frem at lokke —
I hans Bed de stod i rige Flokke,
Aabned Kalken under Lyrens Klang —
Han til Nordens Yngling Blomsten rakte;
Taus han den til sine Læber bragte.
Ved hans Hierte nu dens Blade gløde,
Troligt følger den ham paa hans Gang.
Og nu er den sølvblaa Længsel svundet,
Rosenrøde Lyst har Seier vundet;
Ved sin Arne, lykkelig omslynget,
Rolig sidder Vandringsmanden nu.
Der kan han sin anden Guddom dyrke;
Rosens Dufte ham livsaligt styrke,
Tre Aar har den alt sig huldt forynget
Ved hans Bryst i stille kiærlig Blu.
Rene Blomst! du ei min Ven forlade,
Slyng omkring hans Tinding dine Blade,
Køl ham, naar han dybt og stille grunder,
Skienk ham mangen fager Rosenknop.
Da skal aldrig Modet ham forlade;
Uden Vandring, uden did at træde,
Trofast, tro i Kiærlighedens Sæde,
Skal han sikkert naae til Biergets Top.
Og den blaa, den fierne Blomst, den kommer
I den sene, men den modne Sommer,
Sænker saligt ned sin høie Stængel,
Slynger sig om Rosens Purpurfavn.
Ømt fortroligt skal sig Begge møde,
Og det Blaa skal blandes med det Røde,
Og forenet nævne som en Engel
Aphrodites og Athenes Navn.