Herr von Bilbo, en Tiener.
Bilbo ved Indgangen.
Du bliver staaende der, Lars!
Lars.
Ja Herre!
Bilbo kommer længer frem.
Dine Fødder ere ikke værdige til at betræde dette hellige Sted. — Ha det banker i mit Hierte, som i en Smeddeesse. — Det er Vulkanus som banker mit Hierte, fordi jeg er forliebt i hans Kone. Jeg har altid før holdet Kierlighedens søde Besvimmelser for Indbildning, og noget som kun fandt Sted i den justinianske Corpus juris, og den Altonaer Merkur og andre saadanne Rester af en glødende og overspændt Phantasie; men nu mærker jeg det er noget ganske andet. — Salig Giertrud tog jeg for Pengenes Skyld; derfor kom ogsaa Himmelens Straf over mig med den forbandede Dreng, der løb bort. — Her er Stenen. Ak den vil velte en tungere Steen fra mit Hierte, end den er selv. — Hvad er det? Der staaer noget skrevet derpaa, med latinske Bogstaver? For første Gang i mit Liv fortryder jeg, at jeg ikke har lært Latin. Lad mig see: Een, To, Tre, Fire, Fem. B, I, L, B, — Bo! Det er mit Navn, det bander jeg paa. Men det ene B er ikke ganske som det andet. Og jeg har jo to B’er i mit Navn. Lad see: B, det er strax eet B; I, det er en Vokal, L, det er ogsaa en Vokal, og B er nok et B, og O er en Consonant — Ak det er sandt, jeg har jo en Tiener med. Det Dosmerbæst kan sige mig hvad der staaer. Hey Lars! Kom hid og læs hvad her staaer. Jeg kan ikke see uden Briller.
Lars.
Der staaer Freya, Herre!
Bilbo.
Freya! Hvad er det? Er det noget man kan spise?
Lars.
Det var en Afgud for Kierligheden i Mexico eller Algier, jeg kan ikke huske det. Det er længe siden jeg læste Hübners bibelske Historie.
Bilbo.
Ha ha! Nu husker jeg det. Det var ham, som blev brændt af Capitain Kok, da han opdagede Amerika. Det har jeg læst i Campes Robinson, førend du blev født. Gaae du kun hen paa din Plads igien. Tieneren gaaer. Freya! Kierlighedsafguden i Algier! O du lykkelige Bilbo. Det har hun selv udhugget, den lille Stakkel, for at overraske mig. Hurtig nu til Busken. Der skimter noget guult. Det er Gaven. Den er i en stor Kurv. Hey Lars! kom og hielp mig denne Kurv ud af Busken. Lars kommer og hielper. Der er den. Victoria. Kiger begierlig deri Hvad nu! Der er jo ingenting deri.
Lars.
Ikke andet end et lille Brev.
Bilbo.
Et lille Brev? Et lille Brev? Flye mig det, om det er nok saa lille. Lars flyer ham det Salvo Titulo Herr von Bilbo! Salvo Titulo! Det er mig. Brækker og læser
Den tørre Green indfletter sine Arme
Fast om sin Naboes Liv, forbrændt af heden Soel;
Paa Elskov uden Kraft og uden Varme
Et passeligt Symbol.
At Lige favner Lige!
Bilbo vender sig om og slaaer Lars paa Snuden.
Lars.
Au! hvorfor slaaer Herren mig?
Bilbo.
Kiøter! Spørger du om hvorfor jeg slaaer dig? Er det Foræringer at byde Folk?
Lars.
Jeg har jo aldrig foræret Herren det Bitterste.
Bilbo.
Hvem siger at du har foræret mig Noget, dit Bæst? Frøkenen har foræret mig Noget, det er værre. Ha for Satan! Efter lang troe Opvartning og nye Klæder! Mig! Men Fanden giøre mig til en Springgaas, om du ikke skal faae det betalt Mamsel. At give mig Kurven! Kurven! Griber Lars i Brystet. Hør Karl! Hvad vil det sige at give en ærlig Mand Kurven?
Lars.
Herren er altid saa urimelig naar han er hidsig.
Bilbo.
Har jeg ikke Aarsag til at blive urimelig over saadanne Riim? Men det er et dumt, tosset, miserabelt Indfald. En Klædekurv! som fornuftige Folk bringer Tøi ud paa Blegdammen i — at giøre den til et Symbol! — Du havde fortient din Æsel at jeg skulde hugge Hovedet i Stykker paa dig.
Henrik kommer løbende.
Ak Herre! Jeg har giort en stor Opdagelse.
Bilbo.
Jeg ogsaa.
Henrik.
Jeg har seet Herrens Herr Søn! Den unge Junker Vilhelm.
Bilbo.
Den Landstryger! Som jeg i tre Aar ikke har hørt det Mindste til?
Henrik.
Han gaaer herude omkring, og agerer Guitarspiller.
Bilbo.
Nei, det har jeg endnu ei oplevet!
Jeg er næsten qvalt.
Det gaaer over Skrævet!
Nei det er for galt.
Synker fortvivlet ned i Kurven.
Tienerne.
Kiere Herre reis sig dog.
Bilbo.
Lad mig ligge, dumme Drog.
Tienerne.
Ak vi høre nogen gaae.
Bilbo.
Bær mig hen da i en Vraa.
Tienerne.
Vil ei Herren gaae den Vei?
Bilbo.
Nei! Nei! Nei! Nei!
Tienerne.
Du min Gud, hvad vil det sige?
Han har faaet et Fandens Stød.
Bilbo.
Nedrig Søn og utro Pige!
Ha det blier min visse Død.
Tienerne bære ham ud af Skuepladsen i Klædekurven.