Herr von Bilbo
i gammeldags Dragt med Allongeparyk.
Det er ingen Under! Jeg bander ellers aldrig, men det er Fanden bygge Reder i min syndige Siel ingen Under. Hvor man dog kan være dum, enfoldig, et Bæst, om jeg maa tale saa grovt. Piger er Piger, og ungerske Støvler er ungerske Støvler. Kierlighed er Kierlighed og Parykker a la Caracalla, og a la Brutus staaer ligefrem over Allongeparykker; ligesaa høit som Borgermesterne i Rom stode over Borgermesterne i Raadstuen. Jeg har aldrig vidst hvori det egentlig stak: Jeg er en riig Mand, jeg er en moralsk rigtig Mand, jeg er en Adelsmand, jeg er en Mand i mine bedste Aar. Men som sagt: Støvler er Støvler og Ørenhaar er Ørenhaar. Kort Vest, lange Buxer. Nu omstunder har Cavalererne i Benene hvad de før havde i Brystet; man maa have Hiertet i Buxerne naar man nu vil være Damerne tilpas. Hei Henrik! Henrik! Kan den Karl ikke høre? mig synes, jeg brøler høit nok. Henrik! Det er for Gud tungt for en gammel Cavaleer at have en Domestiqve som er døv paa Hørelsen. Henrik da!
Henrik kommer ind med en Bylt Klæder
Bilbo.
Jeg trækker dig Femtedelen af din Løn, Esel! for den defekte Sands. Lad mig see, 5 i 30, det kan jeg ikke, saa laaner jeg een som er 10. Hm — det er forbandet med Regnekunsten at man altid skal huske hvad man har in mente. Hvad har du der?
Henrik.
Klæder Herre som nylig er kommen fra Skrædderen.
Bilbo.
Fra Skrædderen?
Henrik.
Jeg lod ham ingen Roe have, Herre! førend han skyndte sig.
Bilbo.
Henrik! du er dog en Fandens Karl, en Dievels Karl, ret hvad man saadan kalder en Allerhelvedes Karl i god Bemærkelse, Henrik. Er de der alt? Og det har du saadan faaet Skrædderen til at skynde sig med; den langsomste af alle Insekter paa Guds brolagte Jord. Henrik, du er min Ven! Min Alderdoms Støttestav. Seer du, nu er jeg god igien Henrik.
Henrik.
Herren er lidt opfarende, men forresten den bedste Mand Siel kan ligge i. Herren er en Engel i Dievleskikkelse, om jeg ellers maa betiene mig af denne noget dristige Metaphor.
Bilbo.
Matador, vil du sige, Matador. Havde du lært noget, som du har Hoved til. Var du ikke saa gammel som du er, saa skulde jeg sende dig til Pistolotsis Institut i Snebbendal, sær da du ikke godt kan høre, Henrik!
Henrik.
Det maatte da være paa et af de Steder hvor man ingen Prygl faaer, men bliver straffet med Fornuftsgrunde. — Men skal vi nu ikke klæde Herren paa.
Bilbo.
Jo min Ven.
Henrik.
Her er alting, Buxer har jeg ingen nye bestilt af, thi mig syntes Herrens gamle vare vide nok.
Bilbo.
Velgiort. Du est en Dannemand, Henrik! Du est en Dannemand.
Henrik.
Nu først Støvlerne paa.
Bilbo.
Gierne, Henrik! gierne.
Henrik.
Aa! hvor nu Herren strax fik Lægge.
Bilbo.
Det næste Par Støvler maa du lade Skoemageren sætte nogle forlorne Smalbeen i, thi du veed at jeg er noget tyk af Naturen over Anklerne.
Henrik.
Skal ikke mankere. — Manschetskiorten er ogsaa god nok. Nu Parykken.
Bilbo.
Ja det er Hovedsagen. Er den a la Caracalla eller a la Brutus?
Henrik.
A la Brutus, Herre.
Bilbo.
Got, jeg har aldrig kunnet lide Caracalla siden han giorde mig det Oprør, mod Giessene paa Capitulatium i Rom.
Henrik.
Ja det maa have svedet forbandet til Mortens- og Mikkelsaften. Var ellers ikke hans Døbenavn Catilina, Herre?
Bilbo.
Nok mueligt. At han ikke fik sit Forsæt udført, derfor maa vi da takke den Guds Mand Cicero.
Henrik.
Herren vil nok sige Kikero.
Bilbo.
Nei jeg vil sige Cicero, Henrik, med Tilnavn de Officiis. Hielp mig nu Parykken paa.
Henrik hielper ham.
Saadan er det at have havt en god Opdragelse. Hvad man i Ungdommen næmmer, man ej i Alderdommen glemmer. Jeg Stakkel fik ey engang Tid til at løbe Latinskolen heelt igiennem.
Bilbo.
Hvordan klæder Parykken mig, Henrik?
Henrik.
Aimabelt! Herren seer saa brutal ud, som om han strax vilde hen og stikke Cæsar ihiel.
Bilbo.
Nu det er mig hiertelig kiert.
Nu jeg haaber at den Skiønne
Dog engang vil stryge Seil,
Disse Klæder er saa kiønne
Hendes pene Jomfruenykker
Nu vil komme smukt tilkort;
Ved at see den Slags Parykker
Flygter hver en Nykke bort.
Naar det Ydre man behøvler
Stiger Venus venligt ned.
Støvlerne som sagt er Støvler,
Kierlighed er Kierlighed.
Henrik.
Jeg veed ikke hvem Herren ligner meest, enten den atticanske Vapol, eller den vedicæiske Menus.
Bilbo.
Det atticanske Vapol? Ham husker jeg ikke længer hvad det var for en Karl.
Henrik.
Han kaldtes ogsaa Vapol fra Bellevue, og var saa smuk, at der kom to Slanger op af Havet og qvalte ham af Misundelse.
Bilbo.
Du har Ret, Bellevue ligger tæt ved Havet. Du est en Dannemand Henrik, det er mig kiert at have en Tiener, som dog intet reent Kiødhoved er. Farvel, nu iler jeg paa Kierlighedens Vinger; jeg tager Lars med mig. Farvel. Gaaer
Henrik.
Lars er en undersætsig Karl, han maa ikke være god at føre tilveirs, paa Kjerlighedens Vinger. — Naa — nu skulde vi da til at revidere de gamle Klæder, med hvad derudi befindes, thi dem tænker han da ikke mere paa. Rager i Lommerne. Fire Rixdaler og nogle Smaapenge? Hm! Krummer er Brød. Mange Bække smaae giør en stor Aae. Min Herre husker ikke got hvad han har in mente, derfor laaner han tit Een af mig som er Ti Du est en Dannemand Henrik, du est en Dannemand. Putter Pengene i Lommen og gaaer