Du som faa har levet rigt,
levet sundt tillige,
du som faa ved Liv og Digt
har gjort andre rige.
Rank du var ved Brydetag,
myg ved Bønnens Skammel,
ung i Syn paa Folkets Sag,
ung endnu som gammel.
Bar du tit i skjultest Grund
Kampens dybe Mærke,
altid var din Tro dog sund,
gjorde andre stærke.
Skønnest klang din Tales Lyd
— mindende om Vaaren —
naar dit Gudshaabs Sejersfryd
saas som Lys i Taaren.
Tag vor Tak da, dyb og sand,
tag den store Skares!
Vaagn til Lys — du Lysets Mand —
der, hvor Øjet klares!