Dybt bagved Dagens Gerning
og alle de tusind fine
Hjul i den store Maskine
hvor trælsomt Traadene gaar,
— bagved det hele er det,
at Hjertehammeren slaar.
— Men du, som døver dens Stemme
og tror, at du ingensinde
har Plads for den Trang derinde,
som banker saa livsvarmt paa —
du kommer til udenfor Livets
Paradishave at staa —
Du vinder Babylons Goder,
med altid haardere Hænder,
mens Hjertets Skibe du brænder,
med Alt, hvad de gemte paa.
— Men Livshavens signede Frugter,
dem skal du aldrig naa.
Og falder der saa paa din Skulder
et huggende Haandslag af Livet,
saa er, hvad du Alt fik givet
tomt, mod hvad bort der drog — —
— thi dybt bag det Alt var det eengang
at Hjertehammeren slog — — —