Kom Vaar, kom Vaar, du unge!
forjag mig alt det tunge,
der knuger paa mit Bryst!
Lær mig ved dine Kræfter
ej mer at længes efter
men føle Livets Lyst!
Kom Lærke, Lærkelille!
Slaa højt din lyse Trille,
indtil jeg synger med!
Og lær mig, glade Sanger,
at den kun Lykken fanger,
der med sig selv har Fred —.
Kom Bølger, friske Bølger,
og mig paa Vandring følger,
kom Barndomsvenner smaa!
Og rens mit Sind fra Grunden,
gør klangrig Sangerbunden,
lad Strengelegen gaa!
Kom Kildespring, du klare!
Bring med en frejdig Skare
af Tanker til mit Sind!
Lær mig at stræbe fremad,
men og at søge hjemad,
naar vrangt gaar Livets Vind — —
Kom Blomsterduft i Enge!
Kom op af Mosesenge,
du sommersvangre Luft!
Og giv mig af din Styrke,
saa frem af isgraa Tørke
maa stige Livets Duft!
Kom Bøgeknop, du unge,
der endnu er bag tunge
og trange Hylster gemt!
Og lær saa mig at vente,
til Solen vil mig hente,
— den har jo ingen glemt!