Assonantser
(Variation paa et Thema af Anakreon.)
(Variation paa et Thema af Anakreon.)
Det Vinter var, og ensom
Jeg vandred over Marken,
Forbi de nøgne Træer
Og Bækkens Iskrystaller.
Et Klageskrig jeg hører,
Jeg seer mig om, hvem var det?
Ak Ungdomsvennen Amor:
Han stod i Snee til Halsen,
Og de smaa røde Hænder
Han bønlig mod mig strakte.
Jeg løfted op den Lille,
Tog ham paa mine Arme,
Og bar ham strax til Hjemmet,
Til Ovnens lune Varme.
Der som et trofast Husdyr
Han Vinteren tilbragte.
Alting jeg med ham delte,
Mad, Bøger, Seng om Natten,
Og som en solklar Sommer
Jeg Vinteren tilbragte.
Men dengang det blev Foraar,
Og Have, Skov og Marker
Lod Viraksduften stige
Ved Solens Altarflamme,
Da fandt jeg Vindvet aabent,
Som jeg kom hjem en Aften:
Han, hvem jeg havde reddet,
Bespist og klædt og dannet
Med Sibberns Skrift om Elskov,
Med Digte og Romaner,
Ført ind i pæne Huse,
Betalt for i Theatret, —
Han var trods al min Godhed,
Uden at tage Afsked,
Undløbet utaknemlig
Med mine bedste Skatte;
Han, som jeg siden hørte,
Nedsatte sig paa Landet,
Men som en dunkel Vinter
Jeg Sommeren tilbragte.