Hos mangen en proper Yngling, af Moralitet besjælt,
Er Kjærlighed en Grammatika i Paragrapher inddelt.
Naar Genera og Partikler med megen Flid er slugt,
Der til Syntaxen skrides, Alt gaaer efter Regler smukt.
Min Kjærlighed er en Ildstrøm fra Dybets evig Skjød.
En Stund den ulmer i Løndom og dæmper sin stormende Glød.
Min Kjærlighed er som Vulkanen, der bryder sig selv sin Vei,
Og Alt omkring sig fortærer: o fly, du taaler den ei!