Hun kaldte, trued med sin Haand;
Den Lille vil ei høre.
Hun løftede den hvide Haand,
(Han havde krøllet hendes Baand):
En Vinge ganske brav
Hun gav
Ham paa hans lille Øre.
O, gid jeg var en lille Dreng,
Og Broder til den Søde! —
Saa vist jeg aldrig artig var,
Blot for at faae, hvad han, den Nar
Nu græder for: hver Dag
Et Slag
Af hendes Hænder bløde.