Min Sjæl
(Mon âme)
(Mon âme)
1816
1816
Ved Bordet, sødt beruust af Elskov
Og Viin, i lystigt Vennelag,
Jeg tidt om Fremtids Lykke tvivler,
Og tænker mig min sidste Dag.
Da er det som, at mig min Sjæl forlader,
Farvel jeg siger den med freidigt Sind:
Iil bort, min Sjæl, fra Jorden, uden Smerte,
Og smilende stig du i Himlen ind!
Flyv bort, flyv bort, og stig i Himlen ind!
Iført den Dragt, som Engle bære,
Styr gjennem Ætheren din Gang,
Og Glæden, første Gang ublandet,
Indgive dig din bedste Sang!
Den milde Fred, som banlyst er fra Jorden,
Skal slynge sine Blomster om din Kind!
Iil bort, min Sjæl, fra Jorden uden Smerte,
Og smilende stig du i Himlen ind!
Flyv bort, flyv bort, og stig i Himlen ind!
Bort Ilion, du saae det falde,
Dets Glands man frækt bespottet har,
— Da Seirens Alter det forvexled
Med Friheds Offerflamme klar.
Tyve Nationer paa Thersiteskarren
Mod vore Mure drog med troløst Sind:
Ak, uden Savn, min Sjæl, forlad kun Jorden,
Og smilende stig du i Himlen ind!
Flyv bort, flyv bort, og stig i Himlen ind!
Iil til de Landsmænd hist, hvem Døden
I rette Tid befriet har,
Som, uberørt af Vold og Skændsel,
Til Himlen deres Faner bar!
For at afvende Lynet som os truer,
Du hine Helgne vore Bønner bring!
Ak, uden Savn, min Sjæl, forlad kun Jorden,
Og smilende dig op til Himlen sving!
Flyv bort, flyv bort, til Himlen op dig sving!
Frihed — Jomfru og Moder, hersker,
Hvor Skyen aabner sig for dig.
Alene Amor her paa Jorden
Den tunge Lænke letted mig.
Men snart, ja snart jeg frygter, han mig flyer,
Snart er jeg, stakkels Fange, svag og blind. —
Iil bort, min Sjæl, fra Jorden uden Smerte,
Og smilende stig du i Himlen ind!
Flyv bort, flyv bort, stig du i Himlen ind!
Min Sjæl, Glimt af en evig Stjerne,
Tøv ikke meer, iil bort med Lyst!
Men stig fra Barmen af en Qvinde
Op til din Skabers Faderbryst!
Mit Øie trykke Venner til — ei Vievand,
Nei, Druesaft skal perle ved mit Lig!
Iil bort, min Sjæl, fra Jorden uden Smerte
Og med et Smiil du ind i Himlen stig!
Flyv bort, slyv bort, og stig i Himlen ind!