Og dette svulmende Dyb af Kjærlighed
Har ingen Kolumbus vovet at befare,
Og disse brændende Suk af Kjærlighed
Har ingen kølig Aande villet besvare.
Og ej hin glødende Elskovsstjernes Lys
Maatte for nogen det dunkle Liv opklare,
Og med den duftende Drik af hede Kys
Har ingen Mand sin Livslyst villet bevare.
Og det skal glemmes nu som den Sol, der svandt,
Hint Bryst, og rammes i Løn kun af bitre Pile.
Og det skal visne nu som en Blomst, der fandt
I Tidens Stormflod ej en Plet til at hvile.
En Skygge den sjælfulde Form er, ak, som ethvert
Liv havde kunnet med Saligheds Lyn omsmile.
Og dette Hjerte, af Kjærligheds Ild fortært,
Ubegrædt, uelsket, til Gravmørket ensomt skal ile.