I en fed og mulden Jord, hvor Sneglene sig mave,
vil jeg bore mig et Leje i Gravens dybe Favn,
hvor mine gamle Knogler kan finde Glemslens Havn
og sove som en Haj i de bundløse Have.
Jeg hader Testamenter og de anlagte Grave;
langt heller end at volde om blot en Taares Savn,
langt før jeg vilde levende indbyde Grib og Ravn
til i mit skidne Aadsel at flænse og save.
I Orme! sorte Venner uden Øre, uden Øje,
I ser en fri Mand komme, hvem Døden skal fornøje!
Livslystne Filosoffer i Forraadnelsens Land,
gaa uden Sky igennem mine Resters arme Øde
og sig mig, om vel nogen Pinsel gives kan
for slig en gammel Krop, uden Sjæl og død blandt Døde!