6. April 1897.
Fremgangsmand, i Modgangsdage
gav du Verden Mod:
Da dit «Fram» kom frelst tilbage,
Brand gik i vort Mod.
Hjerter skjalv for Glædens Bølge,
Mænd der blev af Børn
ved paa Nordpolsflugt at følge
Norges Kongeørn.
Drog du fra de faste Lande
mod et ukendt Maal,
gennem Havets Isbjerg-Rande
skar dit Skib som Staal —
mere hvas din Vilje kløved
Polens Panser-Is:
I den Mandedaad, du øved,
laa dit Paradis.
Mandens Herskervilje bar du
højest imod Nord,
nye Grænsepæle skar du
for vor gamle Jord.
Større var de stolte Tanker,
du ved Nat har tænkt —
længer, end du kasted Anker,
har de Baner sprængt.
Heltemodets ny Mirakler
hylder vi i dig:
Flammende skal vore Fakler
falde paa din Vej.
Bort maa Nattens Skygger haste
— stolt din Stordaads Bavn
skal til fjerne Tider kaste
Nordlys fra dit Navn.