Kom, klæd dig i den tunge Tang,
i Havets friske Hø,
og træd saa Bølgens lette Gang,
der lister under Ø.
Jeg venter dig ved Maaneny
paa Flyvesandets Bro,
naar alle Dagens Vinde fly,
og Søen gaar til Ro.
Som Skyr de hvide Gopler gaa
og gynge bort til Havs
— Sølvdampe lig paa Himmel blaa,
der tindrer dyb og tavs.
Jeg ser, hvad Havet skrev paa Sand
i lange Bølgesving:
I Nat et Elskovsdigt — velan!
i Morgen ingenting.
Du ridser som en Ryle let
dit Fuglespor i Sand,
og Havluft er dit Aandedræt,
dit Kys det salte Vand.