Jeg har plukket den til dig derude,
der hvor aldrig en Plante skød Rod:
Højt, hvor Dybet er grønt som en Rude,
staar den hvid med et Stænk kun af Blod.
Kun et Stænk af mit Hjerte det røde,
inden Blomsten kan helt springe ud
paa din Mund og befrugtes til Døde —
det er Solkongens Kys til sin Brud.
Den er hvid som et Øje i Vrede,
den er blaa som din blanke Pupil,
den blev avlet af Bølgernes Hede,
og den brister som gnistrende Ild.
Se, den Blomst, jeg fra Bølgerne vrister,
Vinden hvirvler din Mund den imod:
I et Kys paa din Læbe den brister —
den er hvid med et Stænk af mit Blod.