En svovlgul Sommerfugl fra Skoven sværmer
ud over vuggende, violblaat Vand,
der viger under Himlens gyldne Rand,
mens tætte Ege om min Verden skærmer,
som ingen uindviet Fod sig nærmer,
— mit Spor alene bær det hvide Sand.
Her har jeg rejst som paa mit eget Land
af Hav og Himmel mine stolte Termer.
Mit Bad er krydret af Orangeduft,
krystalblankt spejles Bundens grønne Pragt,
og sjældne Salte i dets Skød sig rumme.
Mit Bad er kølnet som af Nordpolsluft,
— og lig en Cæsar kaster jeg min Dragt
og stiger ned i Havets Marmorkumme.
27. Juli 1893.