Fra Himalaya de kom til mit Hjem,
den følsomme Tegner og Tænker
og hans blide Hustru, der hørte til dem,
hvis Smil er et Solskin, de skænker!
De traadte saa venligt i Stuerne frem,
og mens de ved Bordet sig bænker
han aabner sin Tankes Porte paa Klem
og lægger vort Hjerte i Lænker.
Paa »Venusspejlet« vi havde set,
jeg talte om Burne-Jones, der var stor,
og Vennen sin Ven ikke svigter.
»Han var,« sagde Crane, »en ægte Poet,
af de udvalgte faa, kun ikke i Ord,
i Linier og Former han digter!«