Aftenstjærnen
efter
efter
H. W. Longfellow.
H. W. Longfellow.
Se! paa hint Hjørnevindu, vendt mod Vest,
svagtrødmende af Solen i det Fjærne,
der straaler som en fin og flygtig Gæst
den skælvende, den blide Aftenstjærne.
Kun et Minut; just, som den lyser bedst,
afkaster den sin Pragt og daler gærne
bag hine mørke Fyrrer, der vil værne
dens søde Søvn og Elskovs Drømmefest.
Ak, du min Elskede, mit Stjærnelys!
Min Lykkes Morgen og dens Aftenglans!
Hin skønne Klode, vi betragted nys,
den ligner dig, naar du med trættet Sans
vil søge Ro, mens Aftensolen rinder
og fra dit dunkle Vindu Lyset svinder.